Spiriva til behandling af lungesygdom

Introduktion

Dette notat belyser salget af det nye antikolinerge inhalationsmiddel Spiriva® (indholdsstof tiotropium), som anvendes til behandling af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Spiriva® kom på markedet den 24. juni 2002 og er det første lægemiddel, der specifikt er udviklet til behandling af KOL¹. Af antikolinerge midler findes der foruden Spiriva® midlet Atrovent® med indholdsstof ipratropium. Desuden anvendes kombinationspræparaterne Berodual® ² og Combivent® også til behandling af KOL. Kombinationspræparaterne indeholder foruden indholdsstoffet ipratropium også henholdsvis fenoterol og salbutamol. Behandling med Spiriva® er, som alle andre midler mod KOL, alene symptomatisk og den kliniske virkning ikke særlig stor.

Efter markedsføringen er der sket en hurtig vækst i forbruget af Spiriva®. Da Spirivas® pris samtidig er noget højere end prisen for de øvrige antikolinergika, har dette betydet en kraftig stigning i sygesikringens udgifter til de antikolinerge midler. På trods af prisforskellen viser en farmakoterapeutisk analyse at Spiriva® er mere omkostningseffektivt end Atrovent®³. Desuden skal Spiriva® i modsætning til Atrovent® kun gives én gang dagligt, hvilket er en fordel for patienten og kan give en bedre compliance.

Det er derfor interessant at belyse, om stigningen i forbruget af Spiriva modsvares af et tilsvarende fald i forbruget af de øvrige antikolinerge midler. I det følgende undersøges derfor ændringen i forbrugssammensætningen inden for de antikolinerge midler efter markedsføringen af Spiriva®.

¹ Tiotropium, nyt antikolinergikum til behandling af kronisk obstruktiv lungesygdom. Ugeskrift for Læger 26. maj 2003, nr. 22.
² I opgørelserne for Berodual® indgår de parallelimporterede midler (Duovent®).
³Jf. Institut for Rationel Farmakoterapi, præparatnyt.

Resumé

Siden Spiriva® blev markedsført i andet kvartal 2002 er der sket en stor stigning i såvel forbruget og prævalensen af midlet hos den ældre del af befolkningen.

Prismæssigt er Spiriva® noget dyrere med en gennemsnitlig behandlingspris per DDD, der er mellem tre og seks gange højere end behandlingsprisen for forskellige doseringsformer af Atrovent®. Sammenlignet med de hyppigst anvendte doseringsformer af kombinationspræparaterne Berodual®  og Combivent® er behandlingsprisen mellem to og fire gange så høj for Spiriva®. Dette er med til at forklare stigningen på 41 pct. i omsætningen af de antikolinerge midler siden markedsføringen af Spiriva®.

Stigningen i forbruget af Spiriva® kan for en stor del forklares med en samtidig nedgang i forbrug og prævalens af andre antikolinergika. Merforbruget på 9 pct. af de antikolinerge midler må til dels forklares ud fra et skift i brugen af andre præparater så som glukokortikoider og beta-2-adrenoceptor agonister - samt med en tilgang af nye brugere.

Gennemsnitlige behandlingspris

Når der udelukkende ses på de direkte omkostninger (lægemiddelprisen) er det væsentligt dyrere at behandle en KOL-patient med Spiriva® end med Atrovent®. I andet kvartal 2003 lå den gennemsnitslige behandlingspris per DDD mellem 2,7 og 6,0 kr. for de forskellige doseringsformer af Atrovent®, hvor den for Spiriva® lå på 16,1 kr.  Prisen på Spiriva® var dermed mellem 2,7 og 6 gange højere per DDD end Atrovent® (jf. figur 1). 

Figur 1. Gennemsnitlig behandlingspris per DDD for de forskellige doseringsformer af Atrovent® og Spiriva®, 1. kvartal 2002 til 3. kvartal 2003.

Note: INHAER: Inhalationsaerosol, INHPUL: Inhalationspulver, INHPULK: Inhalationspulver i kapsler, INHSPRO: Inhalationsspray, opløsning, INHVNOE: Inhalationsvæske til nebulisator, opløsning

For kombinationspræparaterne Berodual® og Combivent® afhænger den gennemsnitlige pris per DDD af doseringsformen for det enkelte præparat. For de to hyppigst anvendte doseringsformer i 2. kvt. 2003 lå den gennemsnitslige behandlingspris på 7,0 og 3,4 kr. per DDD for henholdsvis Berodual® (inhalationspulver) og Combivent® (inhalationsspray). Dette svarer til mellem 25 og 50 pct. af prisen på Spiriva® (jf. figur 2).

Figur 2. Gennemsnitlig behandlingspris per DDD for de forskellige doseringsformer af Berodual®, Combivent® og Spiriva®, 1. kvartal 2002 til 3. kvartal 2003.

Note: INHPUL: Inhalationspulver, INHSPRO: Inhalationsspray, opløsning, INHVNOE: Inhalationsvæske til nebulisator, opløsning, INHSPR: Inhalationsspray, INHPULK: Inhalationspulver i kapsler.
Inhalationsvæske til nebulisator (forstøverapparat) anvendes i langt mindre grad end de øvrige doseringsformer.

Forbrug og omsætning

Siden 2. kvartal 2002 er det samlede forbrug af antikolinerge midler steget med 9 pct. Berodual® er fortsat det mest anvendte antikolinerge middel i 2. kvartal 2003 med et forbrug, der er knap 3 gange så højt som forbruget af Spiriva®, jf. figur 3.

Markedsføringen af Spiriva® er efterfulgt af en nedgang i forbruget af både Atrovent® og Berodual®. Forbruget af Berodual® er fra 2. kvartal 2002 til 2. kvartal 2003 faldet med 16 pct. og Atrovent® er i samme periode faldet med 28 pct.

Figur 3. Kvartalsvis forbrug (1.000 DDD) af antikolinerge midler i den primære sundhedssektor, 1. kvartal 2001 til 3. kvartal 2003.

Ses der i stedet på omsætningen af antikolinerge midler, betyder Spirivas høje pris, at forbruget af Spiriva® i 2. kvartal 2003 stort set koster det samme som forbruget af Berodual®. Samlet set er omsætningen af antikolinerge midler steget  med 41 pct. i forhold til samme kvartal 2002, jf. figur 4.

Figur 4. Kvartalsvis omsætning (1.000 kr.) af antikolinerge midler i den primære sundhedssektor, 1. kvartal 2001 til 3. kvartal 2003.

Antal personer i behandling med antikolinergika

Ca. 1 år efter markedsføringen er der i 2. kvartal 2003 knap 16.000 personer, der har fået ordineret Spiriva®. Som det ses i figur 5 er der ikke sket et tilsvarende fald i antallet af personer i behandling med Atrovent®, Berodual® eller Combivent®. Ikke alle brugere af Spiriva® har dermed tidligere været i behandling med et af disse antikolinergika.

På baggrund af dette er det undersøgt, hvor mange Spiriva®-brugere, der tidligere har været i behandling med andre midler til obstruktive lungesygdomme⁴. Ca. 13 pct. af Spiriva®- brugerne har foretaget præparatskift⁵ fra en anden lægemiddelgruppe inden for midler til obstruktive lungesygdomme til Spiriva®. Der var primært tale om skift til Spiriva® fra glukokortikoider og beta-2-adrenoceptor agonister. Ca. 15 pct. af brugerne har foretaget præparatskifte fra et andet antikolinergika til Spiriva®. Desuden kan det konstateres, at ca. 19 pct. af Spiriva®-brugerne, i minimum et halvt år før første receptindløsning på midlet, ikke har fået ordineret hverken et antikolinergika eller et af de andre midler til obstruktive lungesygdomme.

Figur 5. Antal personer i behandling med antikolinerge midler i den primære sundhedssektor, 1. kvartal 2001 til 3. kvartal 2003

⁴ Langtidsvirkende beta-2-adrenoceptor agonister, glukokortikoider, xanthiner, Singulair® og kombinationspræparatet Seretide®.
⁵ Præparatskift er defineret som ophør af brug af et andet middel inden første receptindløsning på Spiriva®. Der må maksimum være gået 30 dage efter ophør med det tidligere præparat og første ordination af Spiriva®.

Konklusion

Markedsføringen af Spiriva® har medført en ændring i forbrugssammensætningen af de antikolinerge midler. Forbruget af Berodual® og Atrovent® er siden markedsføringen af Spiriva® faldet med 16 og 28 pct. På trods af faldet i forbruget af de øvrige antikolinergika har markedsføringen af Spiriva® resulteret i et merforbrug af antikolinergika på 9 pct. Dette merforbrug kan til dels forklares med et skift til Spiriva® fra brugen af andre midler til obstruktive lungesygdomme, men må til dels også forklares med en tilgang af nye brugere.

til top