Stadigt flere i behandling for hashmisbrug

I 1999 var 19% af samtlige personer, der blev indlagt i det psykiatriske behandlingssystem med en stofrelateret hoveddiagnose, indlagt med en hoveddiagnose relateret til hash. I 2002 var andelen steget til 23%. Også i det ”almindelige” behandlingssystem for stofmisbrug ses stigende problemer med hash. Hvor 31% af de nytilkomne i den ”almindelige” stofmisbrugsbehandling i 1999 opgav hash som hovedstof, var andelen 39% i 2002.

Udover en stigning i de relaterede hashproblemer ser man en ikke ubetydelig sammenhæng mellem hashafhængighed og psykiske lidelser. En særlig opgørelse fra Sundhedsstyrelsen viser et stort sammenfald mellem dem, der søger stofmisbrugsbehandling for hashproblemer, og dem, der tidligere er behandlet inden for det psykiatriske behandlingssystem. Godt en fjerdedel af dem, der kom ind i stofmisbrugsbehandlingen med hashproblemer, havde tidligere modtaget psykiatrisk behandling. De foregående psykiske lidelser var typisk angstlidelser, skizofreni og depressioner.

Tilpassede behandlingstilbud
Stigningen i de hashrelaterede problemer ses herhjemme og i Europa i øvrigt og kan - udover at tilskrives det stigende brug af hash - også tilskrives ændrede og mere tilpassede behandlingstilbud til hashmisbrugere.

Flere og flere amter og kommuner udvikler behandlingstilbud til unge med et hashmisbrug for at dæmme op for de problemkomplekser, der kommer i kølvandet på de unges misbrug. Tilbudene er målrettet en tidlig indsats over for de unge, og i løbet af 2003 har der været et stigende antal henvendelser til disse nye tilbud.

Hashrygning er et ungdomsfænomen, da det især er unge under 30 år, som har et aktuelt brug, og i denne aldersgruppe ses et stigende brug. Eksempelvis har 29% af 16-19-årige mænd et aktuelt (inden for det sidste år) brug af hash, mens den tilsvarende andel i 1994 var på 19%. Blandt de 15-16-årige unge havde 18% i 1995 prøvet hash, mens 24% har prøvet det i dag. Omkring 40% af den danske befolkning mellem 16 og 44 år har prøvet at ryge hash.

Øvrige dele af årsrapporten
Årsrapportens temakapitler fokuserer i dybden på konsekvenserne ved hashbrug, herunder følgevirkninger for de helt unge hashbrugere, sammenhængen mellem hashmisbrug og psykiske lidelser og de praksisproblemer og nye udfordringer, behandlingssystemet står over for i forhold til de psykisk syge misbrugere.

Foruden en omfattende beskrivelse af den aktuelle situation, udviklingen og lovgivningen på narkotikaområdet beskriver årsrapporten blandt andet nye forebyggende indsatser og erfaringer fra blandt andet festmiljøet, ungdomsuddannelserne og de kommunale rusmiddelpolitikker. Endelig beskrives regeringens handlingsplan ”Kampen mod narko”. Rapporten er det danske bidrag til det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug – EMCDDA.

Fakta om hashbrug i Danmark
Blandt unge under 30 år er der ingen sammenhæng mellem deres hashbrug og lav social status hos forældrene. Blandt de ældre brugere er det oftest mennesker uden for arbejdsmarkedet, som har et aktuelt brug. Der er stor sammenhæng mellem brug af forskellige rusmidler. Eksempelvis har mindst 73% af elever i 9. klasse, som har prøvet at ryge hash, været fulde mere end 10 gange det sidste år, mens kun 25-30% af dem, som ikke havde prøvet hash, har været fulde mere end ti gange det sidste år.

4% af befolkningen mellem 16 og 44 har brugt hash inden for den sidste måned, og 42% har prøvet det nogensinde. 8% af de 16-24-årige har brugt hash den sidste måned, mens 41% har prøvet det nogensinde.

8% af de 15-16-årige har brugt hash den sidste måned, mens 24% har prøvet det nogensinde.

Blandt de 15-16-årige ses en stigning fra 1995-1999 i andelen, som har prøvet hash, mens der blandt de 16-29-årige ses en stigning fra 1994 til 2000 i andelen, som har et aktuelt brug.

Af de 1339, som blev indskrevet for første gang i behandling i 2002, havde de 39% hash som hovedproblem. Af de 4310, som blev indskrevet i behandling i 2002, havde 21% hash som hovedproblem, mens 31% havde det som sidestof. 23% af de personer, som var registreret med en stofrelateret hoveddiagnose på psykiatriske hospitaler i 2002, havde en hoveddiagnose relateret til hash/cannabis. 40% af de personer, som var registreret med en stofrelateret bidiagnose på psykiatriske hospitaler i 2002, havde en diagnose relateret til hash/cannabis.

Andre tal i rapporten
11% af befolkningen mellem 16 og 44 år har prøvet et andet illegalt stof end hash, 3% har brugt et andet illegalt stof end hash inden for det sidste år, mens 1% har brugt et andet illegalt stof end hash den sidste måned.

Efter hash er amfetamin (speed) det mest udbredte illegale stof både i befolkningen og blandt unge. 8% af de 16-44-årige har prøvet amfetamin, 4% har prøvet kokain, og 2% har prøvet ecstasy. Blandt de 16-24-årige har 11% prøvet amfetamin, 5% har prøvet kokain, og 4% har prøvet ecstasy.

Der skønnes at være 25.500 stofmisbrugere i Danmark, herunder ca. 6.000 hashmisbrugere.

Ca. 5.500 stofmisbrugere er i metadonbehandling.

Der var ifølge politiets register 252 narkotikarelaterede dødsfald i 2002.

Heroin er stadigt det oftest forekommende stof på gadeplan, mens de centralstimulerende stoffer amfetamin, kokain og ecstasy er stadigt stærkere repræsenterede.

92% af de beslaglagte piller i 2002 indeholdt kun MDMA, mens 5% indeholdt MDMA og et andet euforiserende stof.