Stigende influenzaaktivitet i Europa

I Europa er der rapporter om stigende influenzaaktivitet, det gælder bl.a. Irland, England, Skotland og Spanien. Influenzaaktiviteten i Danmark er stadig lav.
Sandra Schwartz
Dokumentation
I Europa er der allerede rapporter om stigende influenzaaktivitet, det gælder bl.a. Irland, England, Skotland og Spanien. Influenzaaktiviteten i Danmark er stadig lav, se Influenza-Nyt.

Flere steder i Europa, bl. a. i England, Irland, Nordirland, Norge og Portugal, har man fundet, at et influenza A (H3N2)/Fujian/411/2002-lignende virus cirkulerer. Dette virus er også isoleret fra en dansk patient indlagt på Rigshospitalet.

Influenza A (H3N2)/Fujian-lignende virus var det dominerende virus, der cirkulerede i Australien og New Zealand under den seneste influenzasæson (juli-september) på den sydlige halvkugle.

I begge lande var influenzaaktiviteten relativt høj. Det A/Fujian-lignende virus er ikke identisk med, men ligner det A/Moscow-lignende virus, som indgår i denne sæsons vaccine. Der er tale om såkaldt genetisk drift. Vaccinen yder dog også beskyttelse mod A/Fujian-lignende stammer, men generelt på et lavere niveau. I England cirkulerer det A/Moscow-lignende virus samtidig med det ny A/Fujian-virus.

Influenzavaccination er stadig den mest effektive måde at forebygge influenza på. Da vi muligvis får et tidligt og relativt stort udbrud af influenza i år, er det vigtigt at understrege, at man stadig kan nå at blive vaccineret. Det er især vigtigt, at personer over 65 år og personer, også børn, der tilhører en af risikogrupperne, se EPI-NYT 39/03, bliver vaccineret.

Allerede sidste sæson var der nogen cirkulation af det A/Fujian-lignende virus, hvorfor en del af befolkningen kan have en vis rest immunitet mod dette virus.

Spredning af influenzavirus og betydning for sygdomsforekomsten overvåges både nationalt og internationalt.


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024