Stor stigning i antal enkelttilskudsansøgninger i 2002

Lægemiddelstyrelsen behandlede i 2002 ca. 77.500 ansøgninger om enkelttilskud til medicin, hvilket var en stigning på godt 30 pct. i forhold til 2001, hvor ca. 59.000 ansøgninger blev behandlet (tabel 1).

* Ordningerne med kronikertilskud og terminaltilskud blev først indført under sygesikringsloven den 1. marts 2000

Stigningen i det totale antal ansøgninger om enkelttilskud skyldes primært, at lægerne generelt har søgt hyppigere inden for de fleste grupper af lægemidler. Foruden omtalen af enkelttilskudsordningen i nyhedsbrevet Rationel Farmakoterapi nr. 3, 2002, kan en forklaring være, at lægerne i forbindelse med ansøgninger om kronikertilskud er blevet mere opmærksomme på at søge enkelttilskud til lægemidler, som ikke har generelt tilskud, fordi udgiften til disse lægemidler ellers ikke dækkes af en kronikerbevilling.

De lægemiddelgrupper, der søges flest enkelttilskud til, ses af tabel 2. Lægemidler til sekundær forebyggelse af blodpropper (dipyridamol og clopidogrel) tegner sig ligesom i 2001 for hovedparten af ansøgningerne om enkelttilskud (godt 25 pct.). Den fortsat store stigning i antal ansøgninger til disse lægemidler skyldes bl.a., at der er mere fokus på efterbehandling/forebyggelse af patienter med apopleksi (blodprop i hjernen). Derudover har offentliggørelsen af CURE-studiet, der omhandler medicinsk behandling af patienter med ustabil angina pectoris, ligeledes bidraget til stigningen.

Antal ansøgninger om enkelttilskud til bisfosfonater til forebyggende behandling af knoglebrud (som følge af knogleskørhed) har ellers været ret konstant gennem de sidste 4 år, men er i 2002 steget med ca. 25 pct. og udgør ca. 14 pct. af det totale antal ansøgninger om enkelttilskud. En medvirkende årsag til stigningen er utvivlsomt den megen bevågenhed, der har været på diagnosticering og behandling af knogleskørhed i årets løb.

Stigningen i antal ansøgninger om enkelttilskud til lipidsænkende lægemidler har været endnu kraftigere (godt 50 pct.) i 2002. Den store stigning skyldes primært offentliggørelsen i juni 2002 af Heart Protection Study, som medførte, at Lægemiddelstyrelsen i oktober måned 2002 udvidede klausulen for generelt tilskud til lipidsænkende lægemidler. Klausulen omfatter nu foruden patienter med iskæmisk hjertesygdom også diabetikere, patienter med åreforkalkning i perifere pulsårer og patienter med følger efter blodpropper i hjernen. Det peger i retning af, at mange læger allerede inden udvidelsen af tilskudsklausulen er begyndt at behandle deres patienter efter kriterierne i Heart Protection Study og har søgt enkelttilskud hertil.

Som det fremgår af antal enkelttilskudsansøgninger til lægemidler ved Alzheimers demens, fortsætter stigningen i antal patienter, der sættes i behandling med et af disse lægemidler (60 pct. flere ansøgninger i 2001). 17 pct. af stigningen i 2002 skyldes markedsføring af et nyt middel, Ebixa, til de sværere tilfælde af Alzheimers demens. Generelt set antages den store stigning i antal ansøgninger til disse lægemidler at bero på amternes etablering af demensklinikker og dermed større fokus på udredning og medicinsk behandling af patienter med Alzheimers demens.

Efter et stort fald (21,5%) i antal ansøgninger om enkelttilskud til midler mod impotens (alprostadil, apomorfin og sildenafil) i 2001 er antallet af ansøgninger til disse lægemidler steget igen i 2002 (godt 45 pct.).

Der ses et stort fald (godt 30 pct.) i antal ansøgninger om enkelttilskud til glitazonerne, som blev markedsført i 2000. Glitazonerne er nye antidiabetika, der kan anvendes til diabetikere som tillæg til behandling med diæt og metformin eller sulfonylurinstof under nærmere fastsatte betingelser. Enkelttilskudsbevillinger til glitazoner tidsbegrænses i 1 år men kan gøres permanente, såfremt der er effekt af behandlingen bedømt ved værdien af hæmoglobin A_1c.

Der ses ligeledes et kraftigt fald (over 25 pct.) i antal ansøgninger om enkelttilskud til midler mod diarré (fx. loperamid). En medvirkende årsag kan være, at lægemidlet Retardin blev taget af markedet i 2001.

I 2002 blev der markedsført to nye lægemidler (Elidel og Protopic) til behandling af atopisk dermatitis (børneeksem). De to lægemidler har ikke generelt tilskud på grund af deres høje pris i forhold til lokalt virkende glukokortikoider. Men for patienter, som ikke responderer tilfredsstillende på eller ikke tåler billigere konventionel behandling, kan lægen søge enkelttilskud til disse lægemidler. Som det fremgår af tabel 2, har Lægemiddelstyrelsen på et halvt år allerede behandlet over 2000 ansøgninger til disse lægemidler.

For de lægemidler, som der ofte søges enkelttilskud til, har Lægemiddelstyrelsen, efter anbefaling fra Medicintilskudsnævnet, fastsat kriterier, der som hovedregel skal opfyldes, for at der kan bevilges tilskud. Kriterierne - for de antalsmæssigt største af disse lægemiddelgrupper - kan ses på Lægemiddelstyrelsens netsted www.medicintilskud.dk. og i Lægeforeningens Medicinfortegnelse under den generelle omtale af lægemidlerne. Kriterierne justeres efter behov i overensstemmelse med ny videnskabelig dokumentation og offentliggøres i disse tilfælde også i Ugeskrift for Læger.

I slutningen af december 2002 lancerede Lægemiddelstyrelsen ansøgningsskemaer med fortrykt tekst til fem af de hyppigt ansøgte (typer af ) lægemidler, nemlig Aricept, Exelon, Reminyl, Plavix, Elidel, Protopic og lipidsænkende lægemidler. Kriterierne for tilskud til lægemidlerne er integreret i skemaerne, som kan udfyldes ved afkrydsning og/eller angivelse af specifikke oplysninger. Formålet med skemaerne er primært at lette ansøgningsproceduren for ansøgeren og dermed reducere sagsbehandlingstiden til gavn for patienten. Lægemiddelstyrelsen forventer i det kommende år at udarbejde afkrydsningsskemaer for andre lægemidler, som det kan være relevant for, jf. artikel i Ugeskrift for læger nr. 51, 2002.

Sygesikringens udgifter til medicintilskud bevilget efter enkelttilskudsordningen udgjorde 353,3 millioner kr. svarende til 6,1 pct. af sygesikringens samlede udgifter til medicin i 2002.

Udover de 77.500 ansøgninger om enkelttilskud behandlede Lægemiddelstyrelsen i 2002 godt 8.000 ansøgninger om kronikertilskud (ca. 10 pct. færre end i 2001) og godt 8.500 ansøgninger om terminaltilskud (knap 2 pct. flere end i 2001), jf. tabel 1.

Tabel 2. Lægemiddelgrupper med flest ansøgninger om enkelttilskud, 1998-2002

1) Blev markedsført i 2. halvår 2002
2) Blev markedsført i 1998
3) Blev markedsført i 1999
4) Blev markedsført i 2000

Yderligere oplysninger: Karen Kolenda, [email protected]

til top