17. juni 2008 kl. 16.39

Stor variation i kommuners sundhedsudgifter

NYHED: Ny rapport, der kortlægger kommunernes medfinansiering på sundhedsområdet, afslører stor variation i udgifterne.

Forskellene mellem kommunerne gør det klart, at der er et potentiale for at fokusere den forebyggende indsats og aflaste de specialiserede ressourcer på sygehusene, mener sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K).Foto: sum.dk

Christian Juhl Mølgaard

Jeg ser frem til, at rapporten vil anspore kommunerne til at sammenligne sig selv med andre kommuner og stille skarpt på, hvordan de kan blive endnu bedre til at levere en målrettet forebyggende indsats til gavn for såvel deres borgere som kommunekassen.
Jakob Axel Nielsen (K)
Sundhedsminister

Kommunernes sundhedsudgifter varierer meget. Ny rapport sammenligner kommunernes udgifter til sundhed, og viser at deres medfinansiering på sundhedsområdet er meget forskellige.

KL, Danske Regioner, Finansministeriet, Sundhedsstyrelsen og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har lavet en rapport om et bedre grundlag for kommunernes forebyggelsesindsats.

Bedre sammenligningsgrundlag
Der er til rapporten udarbejdet et datasæt for de 98 kommuner, som muliggør sammenligninger af sundhedsudgifterne mellem de enkelte kommuner og mellem forskellige udgiftstyper, hvor kommunerne igennem deres forebyggende indsats har særlige muligheder for at påvirke den kommunale medfinansiering.

"Nu har vi har fået udpeget en række særlige områder, hvor kommunerne med fordel kan målrette deres forebyggende indsats til gavn for patienterne," siger sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (KF) i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Forskellene mellem kommunerne gør det klart, at der er et potentiale for at fokusere den forebyggende indsats og aflaste de specialiserede ressourcer på sygehusene. Det kan ske via god ældrepleje og forebyggelse samt gennem et bedre og mere målrettet samarbejde med sygehusene og regionerne. Jeg ser frem til, at rapporten vil anspore kommunerne til at sammenligne sig selv med andre kommuner og stille skarpt på, hvordan de kan blive endnu bedre til at levere en målrettet forebyggende indsats til gavn for såvel deres borgere som kommunekassen," slutter Jakob Axel Nielsen.

Dokumentation

Hovedkonklusioner i rapporten
Arbejdsgruppens analyser viser, at der er forholdsvis store variationer mellem kommunernes udgifter til medfinansiering og sammensætningen af forbruget af sundhedsydelser.

Denne variation gør sig også gældende mellem kommuner, der er sammenlignelige, for så vidt angår befolkningens sociale sammensætning og aldersfordeling.

Samtidig kan der konstateres variationer på tværs af regioner og sygehuse. Disse variationer peger overordnet på, at der er et potentiale i forhold til den kommunale indsats, i forhold til indsatsen i regioner og sygehuse, samt i forhold til at skabe bedre sammenhæng mellem de forskellige aktører på sundhedsområdet.

Hovedkonklusionerne i rapporten er følgende:

Der er betydelig variation i udgiftsniveauet for den kommunale medfinansiering på tværs af kommuner, regioner og på tværs af sygehuse.
Variationen i udgifterne både på tværs af og inden for regioner afspejler både kommunespecifikke forhold knyttet til kommunernes indsats, socioøkonomiske forhold og regionsspecifikke forhold i form af forskelle knyttet til det regionale sundhedsvæsen. Dertil kommer effekten af lægers henvisningspraksis, som ikke er belyst særskilt i denne rapport.
Der er væsentlig variation på tværs af kommunerne, hvad angår en række indikatorer for den kommunale forebyggelsesindsats, som ikke alene lader sig forklare af forskelle i befolkningens sociale sammensætning, alders- eller kønsfordeling eller faktorer på sygehusniveau.
Den uforklarede variation mellem kommunerne indikerer et potentiale for kommunerne til at påvirke deres udgifter til kommunal medfinansiering bla. gennem tilrettelæggelsen af den kommunale indsats vedr. ældrepleje, forebyggelse mv. samt via dialog med regioner og sygehuse samt andre kommuner.
Det vurderes, at patienter på 65 år og derover er den patientgruppe, hvor kommunerne har det største potentiale for at forebygge ind-læggelser og undgå uhensigtsmæssige indlæggelser, idet denne aldersgruppe oftere indlægges på sygehus og den kommunale ind-sats bl.a. i ældreplejen kan påvirke sygehusforbruget for denne gruppe.
Analyserne viser, at jo færre indlæggelser og jo større andelen af behandlinger på et lavere specialiseringsniveau, jo lavere vil kommunernes udgifter til den kommunale medfinansiering være. Dermed understøtter medfinansieringsmodellen kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende indsats.
Der er til rapporten udarbejdet et datasæt for de 98 kommuner, som muliggør sammenligninger af udgifter til kommunal medfinansiering mellem de enkelte kommuner. Datasættet indeholder sammenlignelige opgørelser af de udgiftstyper, hvor kommunerne igennem deres forebyggelsesindsats har særlige muligheder for at påvirke den kommunale medfinansiering.
Datasættet kan give inspiration til kommuner, der ønsker et sammenligneligt billede af deres kommunale medfinansieringsudgifter på områder som f.eks. diatebetesforløb, genindlæggelser samt ældre medicinske patienter.
Datasættet er således et godt skridt på vejen til, at kommunerne bedre kan styre og analysere forbruget af sundhedsydelser samt udgifterne under den kommunale medfinansieringsordning. Ved at identificere områder med særlige muligheder for forbedringer kan dette arbejde således også bidrage til, at kommunerne kan indfri de identificerede potentialer for reduktion af den kommunale medfinansiering.

Det bemærkes, at arbejdsgruppen i dette arbejde ikke er gået ind i en nærmere analyse af de økonomiske incitamenters styrke eller en egentlig evaluering af den kommunale medfinansieringsordning, men belyser en række bagvedliggende forudsætninger ved den nuværende model.

Kilde: Rapport vedrørende bedre grundlag for forebyggelsesindsatsen i kommunerne - maj 2008