Sundheds-eksklusivaftaler behandles før sommer

NOTE: Før sommerferien fremsætter Lars Løkke Rasmussen (V) et lovforslag, der ophæver eksklusivaftaler på sundhedsområdet. Parterne høres før fremsættelse.
Lars Igum Rasmussen
"Jeg kan oplyse, at regeringen i indeværende folketingssamling i forlængelse af dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om eksklusivaftaler på det danske arbejdsmarked, vil fremsætte et lovforslag, der ophæver eksklusivaftaler på sundhedsområdet."

Sundhedsministeren Lars Løkke Rasmussen (V) er - presset af Dansk Folkeparti - snart klar til at ændre på området, oplyser han Folketingets Sundhedsudvalg. Men ifølge ministeren vil det være muligt at fremsætte et lovforslag, der kan gennemføres uden at give overenskomstmæssige problemer.

Han understreger også, at det kommende lovforslag - der fremsættes før sommerferien - vil blive drøftet med repræsentanter fra de faglige organisationer i praksissektoren.

Ministeren oplyser over for Folketinget samtidig, at den kommende administration af overenskomster i sundhedssektoren - der tidligere har været under eksklusivaftaler - i fremtiden vil finde sted uden. Hvordan det vil fungere i praksis bliver fastsat i den nye lov, som Folketinget skal vedtage.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024