Sundhedsministeren risikerer at øge brugerbetalingen for tandpleje
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerJeg har været ansat på Altinget siden 2005. Jeg er netværks- og innovationsredaktør, men har tidligere været redaktør for Altinget: sundhed miljø, transport og social. Jeg er desuden vært på en stribe sundhedsrelaterede netværk og Altingets psykiatrinetværk. Ud over at udvikle nye tiltag på Altinget skriver jeg også sundhedspolitiske analyser og artikler.
Jeg er uddannet på DMJX i Århus og Hogeschool Van Utrecht i Holland. Under præsidentvalget i 2004 arbejdede jeg fire måneder for DR i Washington som researcher. Og jeg har været en tur forbi DR-Livsstil i Århus i 2005.
Jeg er delvist uddannet landmand og har været udstationeret to gange som FN-soldat.
Freddie Sloth-Lisbjerg,
Formand, Tandlægeforeningen
Når de nyvalgte regionspolitikere trækker i arbejdstøjet efter valget, får de en opgave, jeg ikke misunder dem. Regionspolitikerne skal nemlig være med til at sørge for, at det ikke bliver dyrere for danskerne at gå til tandlæge, når de nye nationale kliniske retningslinjer for tandplejen skal indføres.
Allerede flere måneder før de nye retningslinjer var færdige, meddelte sundhedsminister Astrid Krag, at det offentlige på baggrund af retningslinjerne ville kunne spare op imod 120 mio. kr. om året.
Disse penge fjernede sundhedsministeren midt i sommerferien fra patienterne med henvisning til, at der for en del af danskerne fremover skal gå længere tid mellem tandlægebesøgene.
Bliver der bevilget de nødvendige midler til patienterne på landets tandklinikker? Eller skal patienterne atter udsættes for en prisstigning dikteret fra Christiansborg?
Freddie Sloth-Lisbjerg
Formand, Tandlægeforeningen
Astrid Krag undlod imidlertid behændigt at tage i betragtning, at en væsentlig del af danskerne ifølge de nye klassificerede retningslinjer kommer til at gå til tandlæge oftere end en gang om året.
Krag må sætte handling bag sine ord
Der vil også være mange, der vil opleve at gå til tandlæge oftere, end de gør i dag. Og hvis en stor gruppe patienter skal gå mere til tandlæge, uden at det offentlige tilskud samtidig forhøjes, kan regningen kun havne ét sted — nemlig hos patienterne. Mere sundhed for pengene er sund fornuft, men ikke hvis man fjerner pengene på forhånd.
De nye retningslinjer skal efterleves, og hvis brugerbetalingen inden for tandplejen ikke skal stige igen, bliver sundhedsministeren nødt til at tilføre ca. 300 mio. kr. i øget offentligt tilskud.
Det er regionerne, der yder tilskud til patienterne i voksentandplejen. Og hvis jeg var regionspolitiker, ville jeg bede sundhedsministeren om at tone rent flag:
Bliver der bevilget de nødvendige midler til patienterne på landets tandklinikker? Eller skal patienterne atter udsættes for en prisstigning dikteret fra Christiansborg?
Sundhedsministeren har tidligere sagt, hun ikke ser øget brugerbetaling som en løsning. Nu har hun chancen for at sætte handling bag de flotte ord.