"Sundhedspolitik"

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse, 5

Forord, 13

Kapitel 1, 15
Forskningsresultater og beslutningstagen, 15
Evidensbaseret sundhedspolitik?, 17
Om resten af bogen, 18

Kapitel 2, 21
Sundhedspolitik, 21
Normativ og positiv sundhedspolitik, 23
Hvad er sundhedspolitik: del 1, 24
Ikke blot analyser …: Del 2 af afgrænsningen, 27
Genstandsområdet, 28
Formålet med sundhedspolitisk analyse og beslutningstagen, 30
Sundhedspolitik og policy analyse, 30

Kapitel 3, 33
Beslutninger: Typer og aktører, 33
Nogle afgrænsninger, 34
De sundhedspolitiske aktører, 36
Beslutningstyper, 37
Afsluttende observationer, 39

Kapitel 4, 43
Beslutningsmodeller, 43
Den rationelle model, 45
Begrænset, men tilsigtet rationalitet, 48
Beslutningsomstændighed: ’framing effect’, 50
Beslutninger under usikkerhed, 53
Beslutningsomstændigheder: enkeltpersoner kontra gruppe, 57
- eksempler, 57
Konsekvenser for den begrænset rationelle model?, 66
Sammenfattende beskrivelse og afsluttende observationer, 67
Appendiks, 72

Kapitel 5, 75
Fire Cases, 75
Case nr. 1: økonomisk evaluering, 76
Indførelse af vaccination mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, 76
Diskussion af case 1, 78
Oregon-eksperimentet, 81
Case nr. 2: Eksempel på medicinsk teknologivurdering: rutinemæssigt tilbud om ultralydsundersøgelse i graviditeten, 82
Diskussion af case 2, 84
Hvordan endte case 2?, 87
Case nr. 3: En struktur-beslutning, 90
Antal transplantations-centre for lever, 90
Diskussion af case 3, 95
Case 4: Eksempel på struktur-beslutning, 96
Sygehus-struktur i Danmark: den funktionsbærende enhed, 96
Diskussion af case 4, 106

Kapitel 6, 111
Sundhedspolitik og medierne, 111
Sundhedsstof i medierne, 114
Teoretisk forståelsesramme, 115
Udbudssiden, 115
Efterspørgselssiden, 117
Figur 6.3 Medie-trekanten, 120
Dagsorden – at sætte dagsorden, 120
Cases, 125
Case 1: Beskidt ismaskine, 126
Case 2: Kræftbehandling, 127
Modangreb, 131
Fortsat udvikling, 132
Afslutning og perspektiv, 133
Case 3: En tragisk historie: lægers tavshedspligt og medierne, 134
Case 4: Billeddiagnostik og Kræftplanen, 143
Case 5: ’Vendebleer’ og embedslægernes tilsyn med plejehjem, 144
Case 6: En historie om dårlig journalistik, 147
Afslutning, 149

Kapitel 7, 151
Økonomisk evaluering og beslutningsprocesser, 151
Indledning og afgrænsning, 151
Økonomisk Evaluering, 152
Sundhedsøkonomisk evaluering og beslutningstagning, 156
- CBA og politisk beslutningstagning, 156
Cost-effectiveness og cost-utility analyse i beslutningsmæssig sammenhæng, 161
Ressourcer og prioritering, 161
Efficiens og lig(elig)hed, 162
Prioritering og kriterier for valg, 167
Og hvad med medicinsk teknologivurdering, MTV?, 169
Uddybning af elementerne, 169
MTV og beslutningstagen, 171
Afsluttende observationer, 173

Kapitel 8, 175
Sundhedspolitiske beslutningsprocesser og MTV, 175
Baggrund, 175
Metodiske indfaldsvinkler, 177
Beslutningsmodeller i MTV og cost-effectiveness analyse, 180
Beslutningen om beta-interferon til patienter med sekundær progressiv sclerose, 181
Materiale og analyseramme, 181
Analyseramme, 182
Rapporten, 185
Den efterfølgende debat, 188
Konkluderende observationer, 194
Efterskrift, 200

Kapitel 9, 203
Værdien af den hurtige og uambitiøse analyse, 203
Kommunale behandlingsforsikringer, 204
Hvorfor, 204
Hvordan tænkes forsikringen udformet i Danmark?, 205
Hvad er de principielle problemstillinger, 206
Hvad er problemets omfang?, 207
Er der økonomi i at tegne forsikringer?, 208
Sammenfattende, 209
Diskussion og perspektivering, 210
Afslutning, 212
Private sygeforsikringer, 213
Hvilke forsikringer, 213
Hvilke optagelsesbetingelser (helbred, alder m.m.) og præmie-størrelse?, 214
Hvad bestemmer efterspørgselen efter sygdomsforsikringer?, 217
Virkninger?, 218
Tilstrækkelig behandlingskapacitet?, 219
Tager (lægelig) arbejdskraft fra det offentlige?, 220
Øger uligheden (’A og B hold’)?, 221
Afrundende observationer, 225
Afslutning, 225
Appendiks, 229
Dokumentation for intervallet 3-8 %, 229

Kapitel 10, 231
Loven om det frie sygehusvalg, 231
Halvfjerdserne og begyndelsen af firserne, 232
Først i firserne til 1990, 234
De foreningsejede sygehuse, 235
Nedbrydningen af amtsgrænserne: 1992-loven om friere sygehusvalg, 236
Juraen holder sit indtog, 238
Nationalstatens afgrænsede sundhedsvæsen gennemhulles, 239
Uddybning af dommens præmisser, 240
Implementering og virkningerne af det frie sygehusvalg, 242
Afsluttende observationer, 244

Kapitel 11, 249
Tandpleje: et mini-sundhedsvæsen med særlig vægt på offentlig contra privat produktion, 249
Indledning, 249
Nuværende opbygning af tandplejen og nogle udviklingslinjer, 249
Børnetandplejen – en succeshistorie, 252
Lovgrundlaget: fra lov om børnetandpleje over lov om tandpleje til inddragelse af særligt udsatte grupper, 252
Omsorgstandpleje, 254
Amtstandpleje, 255
Frit valg og udlicitering, 255
Børnetandplejen – offentlig eller privat?, 260
Offentlig eller privat: evidens for hvad der er bedst?, 262
Den politiske og administrative debat, 270
Hvorfor offentlig eller privat? Teoretisk diskussion, 277
Socialisme - liberalisme, 278
Den (naive) velfærdøkonomiske begrundelse, 279
Omfordeling in natura som begrundelse for offentlig produktion, 280
Public choice og bureaukrati-litteraturen, 281
Kontraktteori, in- og outsourcing og kvasi-markeder, 285
Den altruistiske offentligt ansatte og den hedonistiske private ansatte?, 290
Afrunding, 292

Kapitel 12, 295
En kritisk analyse af funktionsbærende enheder, 295
Kvalitetsmålsætningen, 295
Dokumentationen for patienttal (befolkningsunderlag) og kvalitet, 297
Fra manglende dokumentation til funktionsbærende enhed, 301
Litteraturen efter 1997, 304
Organisatorisk kontekst og volumen-kvalitet, 305
Hensigtsmæssig sygehusstørrelse, 308
Stordriftsfordele?, 309
Samdrifts- eller specialiseringsfordele, 310
Economies of scale og faglig kvalitet, 312
Organisatorisk opbygning af de funktionsbærende enheder, 313
Ledelse af de funktionsbærende enheder, 318
De funktionsbærende enheder i perspektiv, 319
Frem til ca. 1930: det udelte sygehus, 320
Ca. 1930-1970: centralsygehuse og specialisering, 321
1968-2000: hovedsygehuse, 323
Afslutning, 325

Kapitel 13, 327
Almen praksis: status og udfordringer, 327
Indledning, 327
’Bedst’: I forhold til hvad?, 329
Styrkepunkterne i almen praksis, 330
LEON-princippet, faglig visitation og incitamenter, 330
Hvad er effekten af portvagtfunktionen?, 333
Listesystemet, 334
Afregningssystemet, 336
Ingen budgetlofter, 336
- selvstændige erhvervsdrivende, 337
Relativ indkomst, 337
Arbejdsbetingelser, 338
Udfordringer og muligheder, 339
Brug af paramedicinsk personale, 339
Praksisstørrelse, 339
Skadestuer akutstuer på plejehjem m.m., 340
Arbejdsdelingen almen praksis – sygehuse (ambulatorier), 340
Eksperimenter med ’fundholding’, 341
Obligatorisk efter- og videreuddannelse, 342
Lægemangel, 342
Og sikre, at almen praksis er i overensstemmelse med patientønsker, 342
Danmark, 343
Skyer på himmelen?, 343
Afsluttende bemærkninger, 347
Appendiks, 351
Tilfredshed med almen praksis, 351
Udgiftsudviklingen på sygesikringsområdet, 352

Kapitel 14, 357
Distribution og salg af medicin, 357
1672!, 358
De mange betænkninger, 359
Regulering af markedet for lægemidler, 361
Struktur, 363
Hovedmålsætninger for apotekersystemet, 365
Betænkning 1380 om ’Organisering af lægemiddelsalget i Danmark’, 366
Betænkning 1380s kapitel 6 og 8, 366
Brugen af økonomisk teori og matematiske modeller, 367
Hovedanbefalinger i betænkning 1380, 372
Hvad kom der ud af det: mellemspillet?, 374
Hvad kom der ud af det: slutspillet – lov 493, (535), 374
Afslutning, 376

Kapitel 15, 381
Behovet for strukturændringer i sundhedssektoren 381
Indledning, 381
Forslag om færre amter fra Sundhedsministerens Rådgivende Udvalg, 383
Den fag-teknokratiske begrundelse for regionsstørrelse, 385
Det selvbærende sygehusvæsen, 385
Styringsfilosofi og regioner, 389
Decentralisering, 389
Sammenfald mellem politisk, økonomisk og driftsmæssigt ansvar, 389
Et delt eller samlet sundhedsvæsen?, 390
Er der erfaringer med almen praksis i kommuneregi?, 394
Ufinansieret opgaveglidning?, 395
Sundhedscentre, sundhedshuse, ambulant-centre: nyt barn, mange navne, 396
Hvorfor sundhedscentre?, 397
Indholdet af et sundhedscenter, 399
Sundhedscentre i større sammenhæng, 401
Strukturkommissionen, 403
Slutspillet og det endelige resultat, 406
Sundhedsbidrag, 408
Fra selvstændig skatteudskrivning til bloktilskud, 409
Forventningerne til effekten af reformen, 412

Kapitel 16, 413
WHOs model for sammenligning af sundhedssystemer, 413
Lanceringen af WHR 2000 i Danmark, 414
Oversigt over grundmodellen, 414
Målene, vægte og operationalisering, 416
Meget ondt i halsen, 417
Data, 419
Den faktiske placering på hitlisten, 419
Hvor højt springer du – og hvor højt burde du kunne springe? Den hypotetiske hitliste, 422
Vurdering og kritik af WHOs model for rangordning af sundhedsvæsener, 425
Målene, vægtningen og kriteriefunktionen, 427
Data og visse operationelle spørgsmål, 430
Økonometriske bemærkninger, 430
Produktionsfunktionen og en kritisk vurdering af modellen, 431
Afslutning, 437

Kapitel 17, 443
Brugerbetaling og voksentandpleje, 443
Nogle spørgsmål, 444
Historisk udvikling, 447
Brugerbetaling i voksentandplejen sat i perspektiv, 449
Regressionsanalyse af forbruget af tandlægeydelser sammenlignet med praktiserende læge, 450
Et behovsafhængigt system for tilskud til tandbehandling?, 454
Udbydersiden og tilskudsordninger, 457
Afslutning, 459

Kapitel 18, 463
Kvalitet og sundhedsvæsenet, 463
Hvad er kvalitet?, 470
Den nationale Strategi, 471
Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet, 473
Akkreditering, 474
Kvalitetssikring i den private sektor og i sundhedsvæsenet, 475
Den danske kvalitetsmodel for sundhedsvæsenet, 477
Kritiske observationer om den danske model, 479
Patientsikkerhed (loven om), den danske model og kvalitetssikring, 484
Hvorfor har det taget så lang tid?, 486
Kvalitet og (sundheds)økonomi, 491
Økonomiske incitamenter og kvalitet, 495
Brugen af kvalitetsdata, 499
Brug internt på sygehuset, 503
Sammenlignende offentliggørelser, 503
Patienters brug af offentliggjort information, 503
Afslutning, 505
Appendiks I, 506
Appendiks II, 507
Betydningen af godets eller ydelsens karakter, 507

Kapitel 19, 511
Det er prioritering!, 511
Prioriteringsdebatten og sundhedspolitik, 511
Eksemplets magt, 511
Kunstig befrugtning, 512
Slaget om beta-interferon, 515
15 års diskussion om screening for brystkræft, 516
Rutinemæssig ultralyds-scanning under svangerskabet, 519
Medicin: generelt eller enkeltilskud, 521
Tilskud til voksentandpleje, 523
Forebyggelse og behandling, 523
Behandlingsbeslutning, ikke prioritering, 524
Til sidst, 526

Kapitel 20, 529
Hvorfor prioritering – og nogle begreber, 529
Prioriteringens hv’er, 529
Prioritering er politisk, 530
Derfor prioriteres der, 531
Er tilliden til velfærdsstaten i modstrid med prioritering?, 533
Ordene vi bruger, 533
Prioritering og rationering, 534
Effektivitet på tre niveauer, 537
De ord vi bruger … og misforståelserne, 538

Kapitel 21, 543
Prioritering og etik, 543
Inddragelse af etikken, 543
Pligtetik, nytte- eller konsekvensetik, 544
Den samaritanske pligt, 546
Er der så stor forskel i praksis?, 548
Retfærdighed og fordeling, 548
Nogle sammenhænge, 549

Kapitel 22, 551
Prioritering på forplantningsområdet: er det muligt at prioritere?, 551
Grundoplysninger og kronologi, 552
Typer af prioritering, 554
Loven om kunstig befrugtning 1997, 555
Lovrevisionen 1999/2000, 558
Forslag om lovrevision 2004, 559
Nogle generelle observationer, 559
Brugerbetaling og kunstig befrugtning: et drama i to akter, 562
1997, 562
2000, 563
Sociale kriterier: kan de bruges som eksklusionskriterier?, 565
Også enlige og lesbiske?, 566
Rationering, 567
National prioritering i en globaliseret verden: en fiktion?, 570
Præimplantationsdiagnostik (ægsortering) og ’rule of rescue’, 571
Afsluttende observationer, 574

Kapitel 23, 575
Prioritering i Oregon, 575
Baggrund, 575
Oregon, 576
Fra 1700 til 743 prioriterede diagnose-behandlingspar, 577
Hvad kan der læres af Oregon?, 580

Kapitel 24, 583
Tyve års debat i Danmark, 583
Hvad sagde meningsmålingerne?, 585
Er der ressourcer nok?, 586
Hvad kommer først – ifølge meningsmålingerne, 590
De første tilløb til folkelig debat, 592
Fokus på etik og værdier, 593
Den samaritanske pligt, 594
Tilvalg og fravalg – som sundhedsøkonomer ser det, 595
‘Rene’ værdispørgsmål: etisk prioritering, 595
Anvendelse i amternes hverdag, 596
Redegørelsen fra Det etiske Råd, 598
Slaget om beta-interferon foråret 1999, 599
Konklusioner, 600

Kapitel 25, 603
Prioritering i udlandet, 603
Norge, 604
New Zealand, 607
England: fra skjult til åben prioritering og rationering?, 612
Afsluttende observationer, 615

Litteraturliste (kronologisk), 617

Litteraturliste (alfabetisk), 667

Sags- og navneindeks, 709