Sundhedsstyrelsen svinger kniven over to sygehuse

NYHED: Fremover vil kun fire sygehuse få lov til at operere for kræft i æggestokkene mod seks i dag. Region Sjælland står til at miste retten.
Anders Heissel

Det ville være en tåbelig beslutning, hvis ikke Region Sjælland får lov til at operere for kræft i æggestokkene.

Flemming Nielsen
Sundhedsdirektør i Region Sjælland
Fakta

Seks sygehuse opererer i dag for kræft i æggestokkene. Det er i Aalborg, Århus, Odense, Rigshospitalet, Herlev og Roskilde.

Omkring 500 patienter bliver hvert år opereret for kræftsygdommen.


Kilde: Sundhedsstyrelsen

Danske kvinder med kræft i æggestokkene har været plaget af dårlige resultater på de seks danske sygehuse, der kan operere for sygdommen.

Resultaterne har ligget langt under de lande, vi normalt sammenligner os med, og derfor har Sundhedsstyrelsen netop besluttet at samle operationerne på fire afdelinger. Det sker for at sikre patienterne den bedst mulige behandling, siger enhedschef, overlæge Lone de Neergaard fra Sundhedsstyrelsen.

Nødvendig at samle kræfterne
"Nye behandlingsteknikker giver bedre resultater, men er også mere komplicerede. Derfor er det nødvendigt at koncentrere dem på få hænder. Det kræver også medvirken fra flere kirurger med forskellig ekspertise. Dertil kommer, at operationerne er del af patientforløb, som kræver andre lægelige eksperter end kirurger, eksempelvis inden for medicin og strålebehandling, og de bør være til stede på sygehuset," siger Lone de Neergaard.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024