Eksperter: Vi har taget forbehold

Af Kjeld Møller Pedersen og Mickael Bech, 
Professorer i sundhedsøkonomi, SDU
og Karsten Vrangbæk,
Forskningsleder, AKF 

Der to pointer i Jes Søgaards indlæg: Dels at der ikke er en 'brændende platform' i det danske sundhedsvæsen, dels at han ikke har det godt med de 'cost-benefit-analyser', som er indeholdt i vores rapport.

Med hensyn til det første skal det kun bemærkes, at vi her støtter os op ad det Økonomiske Råds Rapport fra efteråret 2009 og Velfærdskommissionens betænkning fra 2005/06.

Jes Søgaard ikke så meget som berører substansen i disse to ret vægtige analyser, blot at han ikke ser mørke skyer på himmelen. Hertil er kun at notere, at vi her er uenige ud fra en overordnet samfundsøkonomisk synsvinkel. Den demografiske udfordring forsvinder for os at se ikke ved nok så mange besværgelser og optimisme.

Med hensyn til spørgsmålet om 'cost-benefit-analyser' løber Piet Heins gruk i tankerne:

"En yndet form for polemik
Består i det probate trick
At dutte folk en mening på
Hvis vanvid alle kan forstå."

Havde Jes Søgaard læst vores rapport, inklusiv blandt andet p. 83, hvor vi netop fremhæver den pointe, som Jes Søgaard bringer til torvs, at det centrale er, at Ebeltoft-projektet er omkostningsneutralt, og at det for sundhedsvæsenets hverdag er det centrale!

Man skal være endog være meget forsigtig med tolkningen af cost-benefit-brøker, og vi forklarer faktisk, hvad man kan konkludere og især ikke konkludere ud fra brøken - nemlig ikke ret meget.!

Det fordrer blot, at man læser teksten. Det store ord om konfidensintervaller kunne også have været sparet. Det står faktisk eksplicit p. 63, at der ikke er tale om detaljerede beregninger, og et andet sted kan man læse, at der er tale om guesstimates ved ét af forslagene!

Vi er vel enige om, at det ikke giver mening at tænke på konfidensinteraller på denne baggrund.

Ak ja. Jes Søgaard bonde-bedstefar ville nok have nærlæst almanakken, før han kastede sig ud i en investering.

Det ville tilsvarende have været nyttigt med læsning af rapporten. Spørgsmålet om MTV er vi helt enige i - og sjovt nok står det også i rapporten.

Intet sted anbefaler vi cost-benefit-analyser som fremtidigt prioriteringsredskab, men anvender dem alene i rapporten, fordi det er logikken i Copenhagen Consensus-modellen, og nærlæser man teksten, vil man tydeligt se forbehold.

Tværtimod indeholder vores to løsninger vedrørende henholdsvis et danske 'NICE-institut' og spørgsmålet om dyr sygehusmedicin netop de traditionelle omkostnings-effektanalyser.