Sygeplejeformand: "Det hænger da ikke sammen"

INTERVIEW: Danmark mangler en sammenhængende forebyggelsespolitik i stedet for regeringens pæne ord. Dansk Sygeplejeråd har skrevet en national handleplan. Altinget har spurgt hvorfor.
Lars Igum Rasmussen
Dansk Sygeplejeråd vil have regeringen til at spendere intet mindre end 7,9 mia. kr. fra 2007 frem til 2011. På en national handleplan for forebyggelse og sundhedsfremme.

Altinget har spurgt hvorfor.

"Fordi der er brug for et kursskifte i den danske sundhedspolitik. Der er alt for meget fokus på ventelister og sygehusområdet og ikke på sundhedsfremme. Det synes vi mangler. Danskerne lever kortere end vores naboer i Norge og Sverige og har en levetid, der ligger under gennemsnittet for OECD-landene, altså de lande vi normalt sammenligner os med. Man kan da ikke have et velfærdssamfund, hvor man har muligheden for at sikre flere leveår og bedre sundhed for borgerne, og så gør man det ikke. Det hænger da ikke sammen," siger Connie Kruckow.

Eksempelvis har danskerne siden 1970 kun fået 3,9 år ekstra leveår, mens schweizerne har fået 6,7 flere år på jorden. Og antallet af overvægtige unge mellem 14 og 16 år er tredoblet på 25 år.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024