Thor P. skal lytte til medarbejderne

NYHED: Ansatte i sundhedsvæsnet er bekymret. Derfor har de sendt en direkte appel til finansministeren. Der er brug for penge, hvis løfterne skal holdes.
Maria Dalby

De offentlige ansatte kan ikke vente. De vil have de penge, som regeringen har lovet. Derfor sendte regionernes samarbejdsudvalg en appel til finansministeren om ikke at glemme løfterne.

"Thor Pedersen har sagt, at penge ikke er problemet. Derfor håber vi, at han vil lytte på de 120.000 medarbejdere, der til dagligt ser problemerne i det danske sundhedsvæsen," siger Vibeke Westh, der er en af initiativtagerne til brevet.

Brevet tager udgangspunkt i den nye 1 måneds behandlingsfrist, som, de frygter, vil skade behandlingen af de medicinske patienter. Derfor er der grundlæggende behov for store investeringer.

Brug for direkte appel
Vibeke Westh er sygeplejerske og næstformand i Region Hovedstadens samarbejdsudvalg. Hun mener, at det har været nødvendigt med den direkte appel for at sikre, at regionerne får en økonomi, der kan indfri de forventninger, som der er til det offentlige sundhedsvæsen.

Dokumentation

Brevet til finansministeren:

Kære Thor Pedersen

Regeringen står i nær fremtid over for afgørende beslutninger om investeringer i fremtidens sundhedsvæsen. Som repræsentanter for regionernes ca. 120.000 medarbejdere mener vi, at der er behov for endog meget store investeringer, og ikke mindst målrettede investeringer, så fremtidens sundhedsvæsen bliver i verdensklasse ikke kun af navn, men også af reel gavn for patienterne.

Vi ser med stor bekymring på den aktuelle situation, hvor krav om øget aktivitet og produktivitet samtidig med stor mangel på kvalificeret personale risikerer at gå ud over patientsikkerheden. Det viser alt for mange beklagelige patienthistorier og undersøgelser desværre kun alt for godt.

Den nye behandlingsgaranti, der indføres fra den 1. oktober, hvor patienterne får frit valg til privathospitaler allerede efter én måned mod de aktuelle to måneder, vil lægge et yderligere pres på de knappe ressourcer. Vi frygter, at dette fører til en skævvridning i sundhedsvæsenet, der skader de mest syge patienter.

Når der samtidig er ubalance mellem de forhandlede budgetter og de faktiske udgifter, som de øgede krav udløser, er dette med til at forværre denne situation.

Den øgede anvendelse af private behandlingstilbud betyder en øget markedsgørelse af det danske sundhedsvæsen. Når penge anvendes på de private tilbud frem for at foretage de nødvendige investeringer i det offentlige sundhedsvæsen, frygter vi, at det offentlige i kampen om pengene bliver tvunget til at forsømme behandlingen af patienter med livstruende sygdomme samt de svage ældre og psykiatriske patienter, som de private ikke tager sig af.

Ikke kun penge, men også det personale, der i offentligt regi kæmpes så hårdt for at uddanne i tilstrækkelig mængde, tappes fra det offentlige sundhedsvæsen. Manglen på sundhedspersonale i det offentlige stiger altså i takt med, at den private sundhedssektors andel øges i det samlede behandlingstilbud, fordi personalet søger væk fra det offentlige på grund af urimelige arbejdsvilkår eller trækkes over i den private sektor. Vi risikerer at udvikle et A og B sygehusvæsen, som vi kender fra den internationale verden.  Det ønsker vi ikke!

I stedet for afvikling er der således behov for udvikling af det offentlige sundhedsvæsen, så det bliver en attraktiv arbejdsplads, hvor lige adgang for alle til behandling og pleje af høj kvalitet er omdrejningspunktet.

Helt konkret er der behov for en alvorlig økonomisk saltvandsindsprøjtning for at skabe rammerne for en ny sygehusstruktur i alle regioner, der fremmer høj faglig og patientoplevet kvalitet.

Der er akut behov for investering, ikke kun i de fysiske rammer på landets sygehuse, men i sundhedsvæsenets allervigtigste ressource - nemlig medarbejderne. Uden flere, mere tilfredse og kompetente medarbejdere er der ikke basis for at sikre et offentligt sundhedsvæsen i verdensklasse.

Allerede nu i økonomiaftalen 2008 mellem regeringen og Danske Regioner er der derfor behov for at afsætte væsentlige økonomiske midler specifikt i forhold til at sikre:

  • Et sikkert og sundt arbejdsmiljø, som er grundlaget for at fastholde og rekruttere personale. Opskruet arbejdstempo, nedslidning af flere personalegrupper og manglende tid til at udføre opgaverne på en faglig, optimal måde fører til stress, utilsigtede hændelser, højt sygefravær og høj personaleomsætning. Der må sættes massivt ind for at løse de nuværende arbejdsmiljøproblemer og investeres i at skabe attraktive arbejdspladser. Stor arbejdsglæde og jobtilfredshed er den bedste garanti for høj, faglig kvalitet. Arbejdsglæden næres, når der er tid og nærvær med patienterne.
  • Førsteklasses pleje og behandling. Patienternes tilfredshed og oplevelse af kvalitet sikres gennem høj, faglig kvalitet i opgaveløsningen og videreudvikling af optimale forløb for patienterne. Disse mål opnås blandt andet ved, at personalet får de nødvendige efter-, videre- og specialuddannelsestilbud og praktisk mulighed i hverdagen for at deltage i dem. Velfungerende lærings- og udviklingsmiljøer bidrager samtidigt til at rekruttere og fastholde medarbejdere.
  • Lærings- og udviklingsmiljøer for alle medarbejdergrupper, der sikrer løbende kompetenceudvikling og en løbende udvikling af opgavevaretagelsen. Mulighed for faglig udvikling og indflydelse på opgavernes varetagelse bidrager til oplevelsen af den attraktive arbejdsplads og til høj, faglig kvalitet. Set i lyset af den konstaterede manglende interesse blandt yngre årgange for at arbejde i det offentlige, herunder søge lederstillinger, er en attraktiv arbejdsplads en væsentlig faktor for rekruttering og fastholdelse. 
  • Fornødne personaleressourcer er forudsætningen for behandling, pleje, omsorg og efterfølgende rehabilitering på højt, fagligt niveau. Fremtidens sundhedspersonale skal derfor sikres gode uddannelsesmuligheder i vores sygehusvæsen, dels gennem en investering i gode studiemuligheder, men også gennem oplevelsen af sygehusvæsenet som en kommende attraktiv arbejdsplads. Tilstedeværelse af veluddannet sundhedspersonale er et af midlerne til at sikre dette, og der må derfor investeres i fastholdelse og rekruttering af de kostbare personaleressourcer. Mere personale er også nødvendigt for at imødekomme stigende krav om registrering af data for at dokumentere kvaliteten i sundhedsvæsenet.
  • En succesfuld omorganisering af sygehusvæsenet fordrer et kæmpe arbejde i regionerne. De store, planlagte ændringer af sygehusstruktur og psykiatri kræver bl.a. forandring af arbejdsrutiner, logistik, kulturer mv. Hvis ikke de knappe personaleressourcer skal presses yderligere med øget frafald til følge, kræver det, at der afsættes betydelige ressourcer for at sikre den succesfulde omorganisering samtidig med, at der investeres i at sikre et godt arbejdsmiljø.

Med andre ord er det en skæbnetime for patienter og medarbejdere i det danske sygehusvæsen. Skal noget nyt og bedre lykkes, skal der en helt anderledes økonomi til i regionerne.

Vi skal bede om et snarligt møde med dig, hvor vi får lejlighed til uddybe ovennævnte og fortælle nærmere om medarbejdernes krav og forventninger til regeringens økonomiforhandlinger med regionerne og til fremtidige investeringer i sundhedsvæsenet.

Som ansvarlig minister for de igangværende økonomiforhandlinger har du og den øvrige regering nu mulighed for at sikre det økonomiske grundlag for et velfungerende og attraktivt offentligt sundhedsvæsen i en ny struktur. Som repræsentanter for samtlige medarbejdere i regionerne skal vi derefter nok arbejde for at levere vores del af varen: Faglig og patientoplevet høj kvalitet.  

Målet er jo, at vi får skabt et sundhedsvæsen i verdensklasse her i Danmark. Det ønsker vi alle.

Med venlig hilsen 

Næstformænd i Regionernes MED-Hovedudvalg


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024