Tilsynsbesøg på plejehjemskal ske uanmeldt

Embedslægernes årlige tilsynsbesøg på plejehjem skal være uanmeldte, dermed får man det mest korrekte billede, af de sundhedsmæssige forhold.
Tina Møller
Dokumentation

Spørgsmål 111:

"Hvad er ministerens kommentarer til Ældre Sagens henvendelse af 23. januar 2003 vedrørende embedslægers uanmeldte besøg på plejehjem"

 

Svar:

Jeg har den 7. februar 2003 besvaret spørgsmål S 1567 stillet af Tove Videbæk (KRF) om samme forhold. Samtidig har jeg besvaret den nævnte henvendelse fra Ældre Sagen blandt andet ved fremsendelse af ovennævnte folketingsbesvarelse.

Jeg kan oplyse, at jeg i mit svar til Tove Videbæk gav udtryk for følgende:

I § 6 a i lov om embedslægeinstitutioner m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 13. september 2001, siges, at embedslægernes årlige tilsynsbesøg på plejehjem mv. skal være uanmeldte. Formålet hermed er at sikre, at tilsynsbesøget på det enkelte plejehjem mv. giver et så korrekt billede som muligt af de sundhedsmæssige forhold.

Styrelsen er bekendt med, at der i det første tilsynsår 2002 har været forskellig praksis med hensyn til at meddele plejehjemmet mv., at tilsynsbesøget var umiddelbart forestående, svingende til ingen kontakt overhovedet, til meddelelse eftermiddagen forud for besøget næste formiddag. Kontakten har haft til hensigt at sikre, at den eller de ansvarlige personer var til stede og i stand til at medvirke til tilsynets effektive gennemførelse.

For de besøgsrunder, der afvikles fra 2003, vil Sundhedsstyrelsen over for embedslægerne præcisere, at tilsynene skal være uanmeldte, således at der ikke gives plejehjemmene nogen tilkendegivelse om et forestående tilsyn.

Kun hvor ganske ekstraordinære forhold gør sig gældende, f. eks. hvor plejehjemslederen som en særlig forudsætning skal være til stede for tilsynets gennemførelse, kan dette i nødvendigt omfang og med kortest mulige varsel sikres ved kontakt til plejehjemmet eller andet sted.

 

 


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024