Tryghed fremfor mest sundhed for pengene

Fødevareministerens svar:
I sit brev af 19. februar 2003 rejser jordemoder Hanne Lunøe en række kritikpunkter af fødselshjælpen. Hanne Lunøe skriver bl.a., at lukninger af små sygehuse medfører, at gravide fremover kun kan føde på store specialafdelinger. Videre anføres det, at selvom kun 20 pct. af fødslerne kræver speciel behandling, så er det er et krav, der skal være obstetriker, narkoselæge og børnelæge til rådighed ved alle fødsler. Herudover påpeges, at jordemoderkontakten til de gravide er for lille. Ydermere hævdes det, at de gravide ikke har reel mulighed for at vælge fødested, og at der sker en sygeliggørelse af normale graviditeter og fødsler.

Jeg er enig med Hanne Lunøe i at graviditet og fødsel er en naturlig proces, som ikke bør medikaliseres unødvendigt. Dette princip ligger i øvrigt også til grund for Sundhedsstyrelsens retningslinier for svangreomsorgen.

Et andet princip er, at kvinden skal sikres mulighed for at træffe reelle valg om bl.a. fødested. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der også er frit sygehusvalg på fødselsområdet. En gravid kan således vælge at føde i et naboamt, hvis det passer bedre til hendes behov. De relevante valgmuligheder, der findes i hvert amt i forbindelse med valg af fødsel, skal fremgå af amtets fødeplan. Typisk kan kvinden vælge mellem flere af følgende muligheder: obstetrisk specialafdeling, fødeklinikafsnit, kirurgisk fødested samt hjemmefødsel.

Ifølge Sundhedsstyrelsen bør alle risikograviditeter og –fødsler visiteres direkte til obstetrisk specialafdeling ved sygehus med relevant gynækologisk/obstetrisk og anæstesiologisk beredskab samt neonatal funktion/pædiatrisk afdeling. Styrelsen anbefaler endvidere, at alle kvinder bør have mulighed for at føde på en obstetrisk afdeling, hvor der er tilstedeværelsesvagt af speciallæger i obstetrik eller gynækologi. Disse enheder kan være udformet som jordemoderbetjente fødeklinikafsnit, hvor der ikke er læger tilknyttet. Sådanne klinikafsnit er beregnet for kvinder med forventet normal fødsel og bør ligge i umiddelbar nærhed af en obstetrisk specialafdeling, idet 20-35 pct. af fødslerne ifølge styrelsen alligevel forløber på en sådan måde, at overflytning er hensigtsmæssig.

Det skal i den forbindelse anføres, at for mange gravide er fødsel på obstetrisk afdeling med de muligheder, det rummer, forbundet med en følelse af større sikkerhed for et raskt barn. Endvidere er de fødendes holdning til, hvilken smertelindring og hvilke indgreb de kan kræve, anderledes i dag end for bare 10 år siden.

Vedrørende omfanget af jordemoderydelser offentliggjorde Sundhedsstyrelsen i efteråret 2002 et notat om amternes implementering af svangreretningslinierne fra 1998. Notatet er sendt til alle amter.

Heraf fremgår bl.a., at svangreretningslinierne næsten er implementerede, og at anbefalingerne stort set synes at blive fulgt. Dog finder styrelsen, at især indsatsen vedrørende jordemødrenes sundhedsfremmende og forebyggende opgaver kan intensiveres, da en del uheldige fødselsforløb og problemer hos børnene har sammenhæng med livsstil. Sundhedsstyrelsen fremhæver bl.a. betydningen af forældre- og fødselsforberedelse med undervisning i sund livsstil, spædbarnets behov m.v.

Amterne er således gjort opmærksom på dette problem, og jeg forventer, de følger op på sagen.