Uberettiget kritik af Øfeldt Centrene
Af Jens F. Rehfeld, Alex Øfeldt og Teddy Øfeldt
Formand og medlemmer af Øfeldt Centrenes bestyrelse
Altinget har den 29.2.2012 bragt en kritik af Øfeldt Centrene fra tidligere ansatte, som forlod Øfeldt Centrene for omkring 15-20 år siden.
Kritikken kunne give det indtryk, at Øfeldt Centrene ønsker at begrænse udbredelsen af behandlingen. Dette er ikke korrekt. Når Øfeldt Centrene har varemærkeregistreret Øfeldt-behandlingen, er det alene sket ud fra et ønske om at sikre, at Øfeldt-behandlingen altid udbydes lege artis, således at både patienter og henvisende læger har sikkerhed for, hvilken behandling de får og henviser til. Den kontinuerlige udvikling og optimering af Øfeldt Centrenes behandling, som de næsten 40.000 årlige behandlingstimer naturligt indebærer, understreger kun behovet for en sådan sikkerhed.
Kritikken er samtidig uklar, da de tidligere ansatte på den ene side skriver, at behandlingen på Øfeldt Centrene ikke kan noget, som almindelig fysioterapi ikke også kan, og på den anden side anker over, at de er afskåret fra at tilbyde Øfeldt-behandling rundt omkring i landet.
Kritikken er samtidig uklar, da de tidligere ansatte på den ene side skriver, at behandlingen på Øfeldt Centrene ikke kan noget, som almindelig fysioterapi ikke også kan, og på den anden side anker over, at de er afskåret fra at tilbyde Øfeldt-behandling rundt omkring i landet.
Jens F. Rehfeld
Formand for Øfeldt Centrenes bestyrelse
Kritikken synes derfor snarere begrundet i utilfredshed over de gældende tilskudsregler.
Øfeldt Centrene har imidlertid ingen indflydelse på disse regler. Centrene agter derfor med dets 40 nuværende medarbejdere, som har en gennemsnitlig anciennitet på mere end 15 år, at koncentrere sig om at sikre, at de ca. 500 ugentlige lægehenviste patienter får den specialiserede behandling, som deres læge har henvist dem til, frem for at kommentere på fejlagtige oplysninger.