Udlandske læger skal kunne arbejde i Danmark

Selvfølgelig skal udlændinge kunne bruge deres lægeuddannelse i Danmark. Det er essensen af dette svar fra Sundhedsministeriet.
Claus Iversen
Dokumentation
Spørgsmål 128: ”Ministeren bedes kommentere vedlagte henvendelse af 24. februar 2003 fra Jesper og Olga Koch-Müller, Valby.”

Integrationsminister Bertel Haarders (V) svar: "De kvalifikationer og kompetencer, som udlændinge bringer med sig her til landet, skal udnyttes bedst muligt.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst følgende vedrørende meddelelse af autorisation til udenlandske læger:

For så vidt angår midlertidig autorisation til læger uddannet uden for EU og Nor- den kan det generelt oplyses, at Sundhedsstyrelsen på baggrund af en individuel vurdering af, om den pågældende uddannelse kan sidestilles med en dansk læge- uddannelse, kan give en midlertidig autorisation til en konkret, tidsbegrænset stil- ling. Midlertidig autorisation gives i sammenlagt 18 måneder. Tildelingen af en midlertidig autorisation medfører dog ikke, at den pågældende efterfølgende er sikret beskæftigelse i Danmark. Det er endvidere op til den ansættende myndighed at vurdere, om sprogkundskaberne er fyldestgørende.

For så vidt angår tildeling af varig dansk autorisation oplyser Indenrigs- og Sund- hedsministeriet, at denne kan opnås, såfremt den udenlandske læge gennemfører prøveansættelser samt fagprøver, hvor lægens faglige og kommunikative færdig- heder på dansk afprøves. Det vurderes af Sundhedsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde, hvilke prøver der skal gennemføres.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endvidere oplyst, at der i hver af de tre re- gionale videreuddannelsessekretariater er ansat en medarbejder, som har til opga- ve at sikre integrationen af læger uddannet i tredjelande. Såfremt læger fra tredje- lande har fået sidestillet deres uddannelse med en tilsvarende dansk af Sundheds- styrelsen, vil de blive tilbudt personlig vejledning og evt. kombineret sprog- og praktikophold.

Jeg kan med hensyn til muligheden for at opnå arbejds- og opholdstilladelse op- lyse, at der i forbindelse med den seneste ændring af udlændingeloven blev ind- ført den såkaldte job-kortordning på de beskæftigelsesområder, hvor der er man- gel på kvalificeret herboende arbejdskraft.

Ordningen indebærer en lettere adgang og mere smidig procedure i forbindelse med ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse her i landet og omfatter blandet udenlandske læger, der opfylder sundhedsmyndighedernes krav til at opnå dansk autorisation som læge.

Når en udenlandsk læge har et konkret ansættelsestilbud og har opnået autorisati- on, vil den pågældende efter job-kortordningen meget hurtigt kunne få en op- holds- og arbejdstilladelse i Danmark til at virke som læge.

Efter det oplyste har Olga Koch-Müller fra Sundhedsstyrelsen opnået en midler- tidig autorisation som læge, og hun skulle således have mulighed for at komme i arbejde som læge. Jeg kan på den baggrund kun opfordre Olga Koch-Müller til at fortsætte jobsøgningen ved at kontakte konkrete sygehuse, eventuelt med henblik på indslusning via en praktikperiode.

Kopi af besvarelsen er sendt til orientering til Jesper og Olga Koch-Müller.


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024