Udvikling i HIV-tilfælde i Danmark

Sandra Schwartz
Dokumentation
Nypåviste HIV-tilfælde i Danmark, 2002 – udviklingstendenser

I 2002 blev i alt anmeldt 281 personer med nypåvist HIV-infektion, heraf 183 mænd (65%) og 98 kvinder (35%).

Fra flere vestlige lande rapporteres om stigning i antallet af nypåviste HIV-infektioner. Dette genfindes ikke i Danmark, hvor antallet er relativt stabilt med et gennemsnitligt årligt antal på 282 personer.

Alderen ved nypåvist HIV-infektion er generelt steget de senere år, især blandt danskfødte homoseksuelle mænd. Forklaringen herpå kendes ikke, men kan skyldes øget villighed til testning blandt ældre homoseksuelle mænd pga. behandlingstilbud, ændret smittespredningsmønster og/eller faldende HIV-smittespredning blandt yngre danske bøsser.

Blandt mænd var 27% indvandrere, en andel der gradvist er steget fra 20% i 1990.

Blandt kvinder var 62% indvandrere, mod 40% i 1990.

Af de 281 anmeldte personer fik 40 (14%) samtidig konstateret AIDS.

Den årlige incidens af nypåviste HIV-infektioner har været faldende blandt danskfødte mænd fra 8,5 pr. 100.000 i 1991 til 5,4 pr. 100.000 i 2002, mens incidensen for danskfødte kvinder har været stabil, i gennemsnit 1,3 pr. 100.000 pr. år.

Blandt indvandrere er incidensen af nypåvist HIV-infektion generelt betydeligt højere, blandt mænd 28,5 og blandt kvinder 37,3 pr. 100.000 i 2002.


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024