Udviklingen i priser på lægemidler i fri handel

Tina Møller
Dokumentation
Baggrund for undersøgelsen
Siden den 1. oktober 2001 har det været muligt at købe en række håndkøbslægemidler i dagligvarebutikker1. De håndkøbslægemidler, der er blevet solgt i fri handel, er primært antirygemidler, svage smertestillende midler, næse-, hoste- og halsmidler samt midler til fordøjelsesorganer. For lægemidler i fri handel er der også gennemført fri prisfastsættelse, både for apoteker og for dagligvarebutikker, hvilket har medført en stigende interesse for udviklingen i priserne.

Undersøgelsen er primært baseret på udviklingen i priserne fra september 2001 til september 2002.

Dagligvarebutikkerne har et mindre udvalg af lægemidler end apotekerne, hvilket sammen med forbrugernes indkøbsvaner bevirker, at apotekerne har den største markedsandel af lægemidler i fri handel. Den samlede omsætning af lægemidler i fri handel var i september 2002 46,3 mio. kr., heraf udgjorde dagligvarebutikkernes andel 21 procent. Dagligvarebutikkernes salg er domineret af svage smertestillende midler i små pakninger (primært 10 styks pakninger) og antirygemidler. For begge grupper har dagligvarebutikkernes andel af salget været stigende fra ca. 28 procent i oktober 2001 til omkring 40 procent i september 2002. Yderligere oplysninger om omsætningen og udviklingen i salget af håndkøbslægemidler i fri handel kan læses på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside

Formålet med denne undersøgelse er at belyse, hvilken effekt liberaliseringen har haft på udviklingen i priserne. Der er i undersøgelsen primært fokuseret på udviklingen i de gennemsnitlige priser, prisudviklingen på apoteker set i forhold til dagligvarebutikker og variationer i priserne.

Udviklingen i priserne fra september 2001 til september 2002 omfatter kun 90 produkter, der har været markedsført før liberaliseringen, og som efter liberaliseringen har været solgt både på apotekerne og i dagligvarebutikkerne. De 90 produkter udgør ved periodens slutning godt 60 procent af omsætningen af lægemidler i fri handel. Undersøgelsen af variationerne i priserne i september 2002 er foretaget på grundlag af de 217 mest solgte produkter. Disse produkter udgør 94 procent af omsætningen og 60 procent af sortimentet. De lægemidler der er omfattet af liberaliseringen kan på apotekerne også sælges efter recept. Disse ekspeditioner indgår ikke i analysen.

Læs udviklingen i priser på lægemidler i fri handel


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024