Vækst, velfærd og fornyelse II

Visionen er, at det danske sundhedsvæsen skal være blandt de bedste i verden. Det bør være et ufravigeligt princip, at alle har fri og lige adgang til sygdomsbehandling, og at det offentlige sygehusvæsen forbliver kernen i behandlingen af patienterne.

Det udelukker ikke andre tilbud, der kan gavne patienten. Der er således gode erfaringer med patienters ret til at vælge behandling på et privat eller udenlandsk sygehus, hvis ventetiden overstiger to måneder.

Siden regeringsskiftet er antallet af behandlinger på vores sygehuse øget betragteligt, og der er sket en markant reduktion af ventetiderne. Den udvikling skal fortsætte. Patienterne skal hele tiden tilbydes den bedste kvalitet og service.

Et afgørende middel til et bedre sundhedsvæsen er at knytte en tættere sammenhæng mellem de bevillinger, som gives til det enkelte sygehus, og den aktivitet, som sygehuset præsterer. Regeringen ønsker, at anvendelsen af aktivitetsafhængige bevillinger gradvist forøges de kommende år. Det vil sammen med retten til at vælge behandling på et privat eller udenlandsk sygehus, hvis ventetiden overstiger 2 måneder, sikre en fortsat høj aktivitet og hurtig behandling af patienterne.

Regeringen vil fremlægge en samlet strategi for det behandlende sundhedsvæsen, hvor service og kvalitet kommer i fokus. Grundlaget for det frie valg skal styrkes.

Patienterne skal have klar besked om tid og sted for behandlingen, og sygehusene skal have pligt til at oplyse konkret om, hvilke andre offentlige sygehuse der kan tilbyde en hurtigere behandling. Der skal samtidig udvikles servicedeklarationer på sygehusafdelingerne, og kvalitet og service skal gøres op og offentliggøres, så patienten kan sammenligne og træffe sit valg.

Udgifterne til medicintilskud er steget markant i de senere år og beslaglægger en stor del af råderummet til serviceforbedringer. Alene i 2002 steg udgifterne med 700 mio.kr. Regeringen vil derfor begrænse væksten i udgifterne til medicintilskud uden at svække hensynet til patienternes behov. Det kan blandt andet ske ved at skærpe konkurrencen og ved at sikre en mere målrettet ordination af meget dyre lægemidler. Regeringen vil fremlægge konkrete forslag i foråret 2004 på baggrund af et udvalgsarbejde herom.

Regeringen vil sikre det nødvendige udbud af læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale, bl.a. ved fortsat at øge optaget af medicinstuderende og ved at gøre godkendelsen af udenlandske lægers uddannelse og kvalifikationer hurtigere og mere fleksibel.

Regeringen vil fremlægge et samlet udspil, der fokuserer på vore børns og unges sundhed. Med udviklingsprogrammet ”En skole i bevægelse” sættes bl.a. fokus på at indtænke fysisk aktivitet i hele skolens virksomhed. Regeringen vil udarbejde en vejledning til skolebestyrelserne om at fastlægge principper for, hvordan børnene får mulighed for at spise sundt i skolen, samt hvordan den enkelte skole sikrer, at børnene hver dag kommer udenfor og får mulighed for fysisk aktivitet. Der skal sættes fokus på sunde daginstitutioner, så børnene bliver mindre syge. Der skal endvidere gøres op med de helt unges forbrug af rusmidler. Børn i Danmark begynder at drikke tidligere end børn i andre lande, og børn i Danmark drikker mere. Regeringen vil blandt andet fremsætte forslag om indførelse af en aldersgrænse for salg af tobak til børn og unge på 16 år samt forslag om forhøjelse af aldersgrænsen for salg af øl, vin og spiritus til børn og unge.

Regeringen ønsker et sundt og sikkert arbejdsmiljø for alle, uden at vikle virksomhederne ind i unødigt bøvl og bureaukrati. Der skal opstilles konkrete mål for, hvad der skal opnås med arbejdsmiljøindsatsen, og der skal være viden om, hvad det koster at få et godt arbejdsmiljø. Virksomhedernes egen indsats skal have en central placering i fremtidens arbejdsmiljøindsats.

Regeringen foreslår en reform af arbejdsmiljøområdet, som omlægger tilsynet.

Virksomheder og medarbejdere skal i højere grad kunne se en fordel i at forbedre arbejdsmiljøet. Kræfterne skal bruges på virksomheder, der har problemer med arbejdsmiljøet. Ikke på virksomheder med orden i arbejdsmiljøet.

Fødevaresikkerheden skal være i top. En dynamisk strategi for fødevarekontrollen skal i højere grad ansvarliggøre virksomhederne og løbende målrette kontrollen mod problemområder. Regeringen vil i folketingsåret 2003-2004 foreslå en styrket og mere målrettet kontrol hos landbrugets husdyrproducenter, som har et særligt ansvar i forhold til dyrevelfærd, hygiejne og medicinanvendelse.

Regeringen vil fremlægge lovforslag om, at indehavere af virksomheder, som beskæftiger sig med fødevarer, skal have et udvidet næringsbrev. Ordningen skal udformes så ubureaukratisk som muligt og ikke hæmme konkurrencen i sektoren.

Hensigten er, at det skal være en betingelse for at kunne etablere en fødevarevirksomhed, f.eks. en restaurant, et pizzeria eller en kiosk, at ejeren/den driftsansvarlige har dokumenteret kendskab til lovgivningen på området, bl.a. vedrørende fødevaresikkerhed og hygiejne. Hvis virksomhederne ikke overholder lovgivningens regler, skal det have konsekvenser, i yderste fald i form af fratagelse af næringsbrevet.