Venstres plan for kræftbehandlingen

En kræftdiagnose, eller blot mistanken om kræft, er en voldsom oplevelse for det enkelte menneske.  I den situation oplever patienten et akut behov for handling.

Derfor skal en kræftdiagnose, eller mistanken om kræft hos en patient, betyde, at sundhedssystemet agerer akut og resolut. Patienten skal med det samme tilbydes et lægefagligt optimalt pakkeforløb, hvor de enkelte elementer i udredning og behandling er tilrettelagt sådan, at al unødig ventetid undgås. Samtidigt skal patienten have klar og hurtig besked i hele udrednings- og behandlingsforløbet.

Mange danske kræftpatienter får da også en god behandling i det danske sundhedsvæsen. Det sørger et hårdtarbejdende sundhedspersonale for hver eneste dag. Og det vidner stigende overlevelsesrater og patienttilfredsheden om.  Men for mange patienter oplever groteske patientforløb med besøg på indtil flere forskellige sygehuse, varierende beskeder om behandlingsmuligheder, gentagelser af de samme undersøgelser, flere udskydelser af undersøgelser eller behandling osv.

Derfor skal indsatsen for kræftpatienter fortsat forbedres. Værktøjerne er mange, og mange af dem er velkendte. Nu gælder det om at bruge dem i større omfang.

7 initativer til akut handling og klar besked

•1.     Akut iværksættelse af pakkeforløb

En kræftdiagnose eller mistanke om kræft indebærer, at systemet skal handle akut og resolut. I en årrække har der været maksimale frister for ventetid til forundersøgelse og ventetid til behandling. Nu skal der fokuseres på det samlede patientforløb og især udredningen. Et godt patientforløb skabes ved at bringe høj faglighed og god organisering sammen, så behandlingen af den enkelte patient kan iværksættes øjeblikkelig i et lægefagligt optimalt forløb.

Et vigtigt værktøj til at nedbringe den samlede udrednings- og behandlingstid, og formindske usikkerheden hos den enkelte patient, er indførelsen af de såkaldte pakkeforløb. Sådanne pakker er standardiserede, veltilrettelagte spor for udredning og behandling, hvor hvert enkelt element ligger klart. På den måde kan patienten informeres præcist om, hvad der skal foregå, og der kan med det samme reserveres tid til de enkelte dele. Det er et meget effektivt værktøj til at undgå, at systemet venter på sig selv og taber patienten i forløbet.

Pakkeforløb er anbefalet af både Kræftstyregruppen og i Kræftplan II.  Nogle sygehuse anvender pakkeforløb - men for mange gør ikke.

• Der skal udarbejdes lægefagligt optimale pakkeforløb for samtlige kræfttyper, så den enkelte patient sikres et veltilrettelagt og hurtigt forløb.
  
• Pakkeforløbene skal danne grundlag for fastsættelse af differentierede frister for den samlede tid til udredning for hver enkelt kræftform.
  
• Faglighed, og ikke kapacitet, skal være udgangspunkt for hvert pakkeforløb. Evt. manglende kapacitet skal tilkøbes i privat regi eller i udlandet.
  
• Der afsættes en central pulje til at understøtte implementeringen af pakkeforløb på regionernes sygehuse.
  
• Hver region skal udarbejde en handlingsplan for udbredelsen og monitoreringen af pakkeforløb.
  
• Udviklingen og brugen af pakkeforløb skal løbende overvåges og afrapporteres centralt.
  
• Fordele ved sammenlægning af udredningsfunktioner og mere entydig placering af ansvar for udredning i hver enkelt region skal undersøges.

•2.     Klar besked - hver gang

Flere patienter oplever, at de ikke får tilstrækkelig og klar information om deres behandlingsforløb og rettigheder. Patienterne beskriver det som en "kamp mod systemet". Information, service, kommunikation etc. kan måske i det behandlende system opleves som periferiydelser i forhold til de kliniske ydelser, men de skal prioriteres og anerkendes som vigtige elementer i behandlingsforløbet, og det er de ydelser der gør, at patienten føler sig tryg.

• Regionerne skal udarbejde klare retningslinjer for, hvordan og hvornår i forløbet patienten skal have hvilken information. Dette skal indgå som del af de diagnostiske pakker.
  
• Det skal sikres, at alle kræftpatienter får tilknyttet en fast kontaktperson.

•3.     Task Force for kræftbehandling

Det seneste års erfaringer i Task Force på strålebehandlingsområdet har vist, at det nytter at sætte de ansvarlige mennesker sammen, når der skal løses meget konkrete problemstillinger og skabes resultater hurtigt. Derfor nedsættes en Task Force, der skal arbejde med hele kræftbehandlingen. Således er det ikke bare en enkelt behandlingstype, der tages under luppen, men hele forløbet fra henvisningen med mistanke om kræft til behandling og efterbehandling.

• Der nedsættes en Task Force for kræftbehandling, hvis opgave omfatter hele kræftområdet med fokus på ventetiden i det samlede patientforløb.

•4.     Skab succes ved at efterligne de bedste

Der mangler ikke gode idéer og gode erfaringer i det danske sundhedsvæsen. Erik Juhl taler i sin rapport "Rundrejse i det danske sundhedsvæsen" om "The knowing-doing gap", altså at viden og gode erfaringer findes på mange områder, men at den ikke bliver omsat til praksis.

• Fra centralt hold skal der bidrages med et godt og solidt vidensgrundlag, som regionerne og sygehusene kan lade sig inspirere af i arbejdet med at nedbringe ventetid - herunder indspark til generelle anbefalinger om planlægning, incitamenter, ledelse m.v. samt udbredelse af konkrete eksempler på succesfulde tiltag.

•5.     Bedre overvågning i alles interesse

Overvågning af ventetider er helt centralt. Overvågningen skal sikre, at patienterne får det, de har krav på, og at sygehuse og regioner har gode redskaber til at forkorte ventetiderne og skabe bedre patientforløb.

Offentliggørelsen af de interne ventetider til operation for en række udvalgte kræftsygdomme i juni 2007 er et skridt i retning af at skabe et effektivt redskab i arbejdet for at nedbringe intern ventetid i den danske kræftbehandling. Desuden har erfaringen med den detaljerede overvågning af strålebehandlingen givet konkrete resultater og nødvendiggjort, at den enkelte afdeling er mere bevidst om ventetider.

• Arbejdet med forbedring af datakvaliteten i de interne ventetider på kræftområdet og udviklingen af konkrete mål på baggrund af de interne ventetider skal forankres i Task Force for Kræftbehandling.
  
• Hvis de eksisterende registre endnu ikke tilfredsstiller behovet for overvågning af ventetiden til udredning og i det samlede patientforløb, skal Task Force skabe alternative overvågningsmuligheder i mellemtiden. Det enkelte sygehus og den enkelte afdeling skal opleve, at dataudviklingen er brugbar, og at den øgede informationsmængde også kommer dem til gode i dagligdagen.

•6.     Bedre arbejdsgange og anvendelse af apparatur og personale

Der er afsat milliarder til indkøb af udstyr, ikke mindst til kræftområdet. Men penge er ikke alt. Forårets analyser på stråleområdet har vist, at arbejdsgange og udnyttelsen af kapaciteten har stor betydning, og at der kan høstes effektiviseringsgevinster ved at lære af de bedste. Dette kan udbredes til andre områder, hvor anvendelsen af apparatur og personale er centralt.

Personalekapaciteten spiller også en vigtig rolle. Der er lavet flere tiltag for at øge det sundhedsfaglige personale i Danmark, såsom forkortelse af speciallægeuddannelsen og mere fleksibel adgang for udenlandske læger. Men dette skal kombineres med bedre anvendelse af det personale, der allerede er ansat. Træge arbejdsgange skal forbedres, og dobbeltarbejde skal minimeres.

• Der skal udarbejdes en analyse af behovet på scannerområdet, herunder specifikt til kræftbehandling. Analysen skal blandt andet se på udnyttelsesgraden af de danske scannere og komme med konkrete anbefalinger til forbedringer af udnyttelsesgraden.
  
• Den nødvendige finansiering af apparatur skal fortsat prioriteres.
  
• I sommeren 2008 skal der følges op på de danske strålecentres implementering og erfaringer i forlængelse af analyserne på stråleområdet fra foråret 2007.

•7.     Honorering, der understøtter det gode forløb

Indførsel af aktivitetsbaseret finansiering i sygehusvæsenet har vist, at økonomiske incitamenter virker. Derfor kan man med fordel udvikle brugen af økonomiske incitamenter til at understøtte den ønskede udvikling på kræftområdet, således at det understøtter sygehusene i at prioritere en optimering af patientens forløb.

• Muligheden for at honorere efter indikatorer for et hurtigt og sammenhængende patientforløb undersøges.