4. december 2005 kl. 21.47, opdateret 1. januar 1900 kl. 00.00
Ventetid til behandling af traumer skal ned
28/11-05: Det er ministerens forventning, at det med dannelsen af regionerne i 2007 vil blive lettere at sikre en ensartet og kvalitativ god service for traumatiserede flygtninge.
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Dokumentation
Spørger: Lise von Seelen (S)
Spørgsmål S 970: Vil ministeren tage initiativ til at nedbringe ventetiden i forbindelse med behandling af traumer efter tortur?
Svar fra ministeren: Jeg finder det naturligvis utilfredsstillende, at der er traumatiserede flygtninge, som venter i mange måneder på at modtage behandling for deres traumer. Dette specielt i lyset af, at der ved økonomiaftalen for 2002 tilførtes den amtskommunale økonomi 40 mio. kr. med henblik på opbygning af behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge.
Jeg har i sommer indhentet oplysninger fra amterne om anvendelsen af de afsatte 40 mio. kr. Det fremgår heraf, at nogle amter har etableret særlige tilbud, jf. besvarelse af S 3494. Det fremgår samtidigt, at amterne tilbyder behandling til traumatiserede flygtninge i psykiatrien for et ikke nærmere specificeret beløb. Jeg går naturligvis ud fra, at amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab i den udstrækning man ikke vælger at tilbyde behandling i et særligt behandlingstilbud, tilbyder behandlingen i det øvrige sygehusvæsen – herunder i psykiatrien. På samme måde går jeg ud fra, at amterne er opmærksomme på ventelisterne til de særlige behandlingstilbud og i den forbindelse overvejer, hvordan man kan yde de henviste borgere en bedre service, f.eks. herunder har fastlagt nærmere, hvor man modtager traumatiserede i behandling, som ikke benytter sig af det frie sygehusvalg.
I psykiatriaftalen for 2003-2006 var et af de prioriterede områder netop en styrkelse af indsatsen for sindslidende med anden etnisk baggrund end dansk. Regeringen aftalte endvidere sammen med en række partier i Folketinget i november 2004 at anvende yderligere 200 mio. kr. over 4 år til en målrettet nedbringelse af ventetider til undersøgelse og behandling af psykisk syge børn og unge. Disse midler kan også komme traumatiserede til gode. Regeringen prioriterer desuden også i det seneste regeringsgrundlag indsatsen for psykisk syge. Regeringen vil således foreslå en ny psykiatriaftale fra 2007, når den flerårige psykiatriaftale udløber i 2006.
Jeg mener derfor, at regeringen har gjort meget for at give amterne mulighed for at yde traumatiserede en god service. Det er min forventning, at det med dannelsen af regionerne i 2007 vil blive lettere at sikre en ensartet og kvalitativ god service også for denne patientgruppe.
Sundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Sundhed