Vernersen får kritik for sin udmelding om sygehuse

NYHED: Det er ikke kun partifæller, der nu kritiserer sundhedsordførerens seneste udmelding. Også Lægeforeningens formand forstår ikke Jens Peter Vernersen (S).
Maria Dalby
Mens flere regionspolitikere peger på, at der må være en kommunikationsbrist mellem partitop og regionspolitikerne, så lægger Jens Winther Jensen, formand for Lægeforeningen, ikke fingrene imellem. Han kalder Jens Peter Vernersens udmelding om maksimalt 100 km til nærmeste hospital et vildskud.

"Det må derfor vække forundring, at et af forligspartierne, Socialdemokraterne, nu tilsyneladende har haft den røde pen fremme og har streget i aftalen, således at en central passus nu lyder: 'For borgerne er det en kvalitet i sig selv, at tilbuddet er tæt på'. Resten af sætningen: 'så længe det fortsat leveres med den højeste faglig kvalitet og effektivitet' er tilsyneladende forsvundet. Socialdemokraternes seneste udspil omkring sygehuslukninger har vendt begreberne om, så det nu er nærhed frem for kvalitet. Udspillet bygger helt grundlæggende på tesen om, at tryghed skabes ved ikke at lave forandringer." Sådan skriver Jens Winther Jensen i sin leder til Lægeforeningens hjemmeside.

Også kritik fra partifæller
Om de forskellige udmeldinger siger regionsrådsformand Orla Hav (S):

"Jeg synes, det er en streg i regningen for den sundhedspolitiske ordfører, som har svært ved at skelne mellem sin kasket som lokalborger i et geografisk område og så den overordnede sundhedspolitik. Det er jeg ked af at sige, men det er sådan, jeg lidt oplever det."

Heller ikke partitoppen mener, at nordjyden har tacklet sagen korrekt.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024