Vi er ikke købt og betalt

Der har rejst tvivl, om det er hensigtsmæssigt at have en lægemiddelmyndighed, der er gebyrfinansieret af medicinalindustrien. Hvad er din holdning?

"Sagen er, at Folketinget har besluttet, at vi er finansieret på den måde. Det hensigtsmæssige ved gebyrfinansiering er, at den én til én afspejler vores arbejdsmængde. Hvis vi får mere at lave, stiger vores indtægter, og dermed får vi mulighed for at ansætte det nødvendige personale. Går arbejdsmængden ned, så har vi bare at skære," siger direktør i Lægemiddelstyrelsen Jytte Lyngvig til Altinget.

Hvis man skulle ændre finansieringssystemet af Lægemiddelstyrelsen, ville du så foreslå, at dommerne skal betales af dem, som de sidder og bedømmer?

"Det er et forkert billede. Vi er ingen domstol. Vi sidder med den videnskabelige dokumentation, virksomhederne sender til os, og nogle meget klare retningslinjer for, hvordan vi skal vurdere dokumentationen. Ud fra det træffer vi en afgørelse, og det har ikke noget med at dømme at gøre."

Når man har en direkte finansiering, kunne det så ikke øge incitamentet til at godkende lægemidler?

"Nej, overhovedet ikke. Virksomhederne betaler gebyr, uanset om deres lægemidler bliver godkendt eller ej. Så for mig er det en meningsløs diskussion. Jeg har aldrig set et eksempel på, at der er tale et reelt problem. Det synes jeg ville være meget hensigtsmæssigt, hvis diskussionen skal fortsætte. Den er nemlig udtryk for en urimelig mistænkeliggørelse af, om vi er i stand til at træffe lovlige og fagligt funderede beslutninger."

Mener du, at en principiel diskussion ikke kan have en relevant betydning?

"Jeg vil sige det sådan, at jeg finder det urimeligt, at vi skal mistænkeliggøres som led i en akademisk diskussion for og imod gebyrfinansiering af offentlige myndigheder. For det er sådan, jeg ser diskussionen. Hvis kritikerne kan komme op med nogle konkrete eksempler, så kan vi tage den derfra. Men realiteten er, at vi træffer fagligt begrundede afgørelser på grundlag af et særdeles detaljeret regelsæt. Vi er ikke er styret af industriinteresser. Derfor jeg er også meget glad for, at vi har et europæisk system, hvor de afgørelser, vi træffer, bliver kollegialt udfordret. Og kollegers udfordring på det her niveau er ikke det mest kærlige, så vi er til eksamen dagligt, når vores arbejde vurderes."

Når der nu er konkurrence mellem de europæiske myndigheder...

"Konkurrence er et forkert ord. Jeg opfatter det ikke som konkurrence i den traditionelle forstand. Vi har jo ikke en marketingsafdeling."

Et konkurrenceparameter er eksempelvis sagsbehandlingstid. Man vælger det land, hvor sagsbehandlingstiden er kortest. I den konkurrence de europæiske myndigheder imellem, kunne man så ikke forestille sig, at det kunne gå lidt stærkt med at se de mange tykke ringbind med klinisk data og lignende igennem for at tiltrække sig industriens opmærksomhed?

"Det er et sjovt argument, for i årevis er vi blevet pisket offentligt, fordi vi har for lange sagsbehandlingstider. Vi og andre lande har lovet at nedbringe tiderne, så vi lever op til kravene. Det er sjældent, vi har været kritiseret for, at vi forsøger at leve op til reglerne. Sagsbehandlingstid er kun blevet en parameter, fordi ingen europæiske lande til dato har været i stand til at overholde de fastsatte tidsfrister."

Til årsmødet med medicinalindustrien i november, sagde du: "Vi vil præge den europæiske udvikling indenfor lægemidler, medicinsk udstyr og nye terapiformer. Vi vil have fokus på både mennesker og dyr - og på samfundsøkonomien." Hvorfor er det Lægemiddelstyrelsens opgave at have fokus på samfundsøkonomien?

"Vi er en offentlig myndigheder og derfor skal vi selvfølgelig også varetage samfundsøkonomiske hensyn."

Hvordan skal samfundsøkonomisk forstås?

"Samfundet skal ikke smide penge ud af vinduet. Vi skal være med til at sikre, at samfundet – og den enkelte medicinbruger – får mest mulig sundhed for pengene."

Er det et succeskriterium for Lægemiddelstyrelsen at tjene penge til statskassen?

"Nej. Og det sker heller ikke. Det må vi ikke. Vores indtægter fra gebyrer bliver brugt inden for de områder, de kommer fra. Vi får ikke flere penge, end vi har opgaver."

Hvad er målet med at være referenceland i Europa, når gebyrkronerne udelukkende bliver i Lægemiddelstyrelsen til jeres aktiviteter?

"Det er med til at skabe et fagligt miljø. Danmark er et lille land, så skal vi opretholde et større fagligt miljø, kræver det stor volumen i vores arbejdsmængde. Vi kunne vælge kun at have to mennesker ansat og så, når der kommer ansøgninger, spørge i Sverige, hvad de synes. Men det er vist ikke lige det, samfundet forventer af os. Vi skaber faglige miljøer, og det er i sidste ende til gavn for samfundet i bred forstand, herunder medicinbrugere og lægemiddelvirksomheder."

Hvordan kommer det den danske befolkning til gode?

"Lægemiddelstyrelsen har noget at byde på ude i Europa, fordi vi har meget viden at stille til rådighed. Det giver indflydelse, så danske holdninger og værdier påvirker de fælles europæiske beslutninger."

Er ambitionen, at Lægemiddelstyrelsen skal være referenceland for at tiltrække medicinalvirksomheder til Danmark. I får jeres gebyrkroner fra industrien, så I kan vokse, mens staten får skattekroner?

"Det håber jeg da. Det, at vi har et samfund, der kan skabe forskning og udvikling, en god sundhedspolitik og en aktiv konkurrencedygtig industri og dermed at være med til at præge Europa i en global sammenhæng, det synes jeg er rimeligt meningsfuldt. Og det er ambitionen. Men det kræver brede skuldre at kunne præge. Derfor skal Lægemiddelstyrelsen være dygtig, flittig, ambitiøs og konstruktiv. Og det er vi, når jeg selv skal sige det."

Ambitionen om at være referenceland i Europa og virke tiltrækkende på industrien kunne jo kritiseres for at påvirke jeres sagsbehandling?

"Vi kan altså ikke vurdere lægemidler, som vinden blæser, for at tækkes industrien. Vi følger lovgivningen og lægger vægt på en høj grad af faglighed. Mener nogen noget andet, ser jeg gerne dokumentation for det. Det er ikke sket endnu, og derfor er kritikken underlig og ukonkret."

Det britiske Underhus nedsatte en undersøgelseskommission, der for første gang i 100 år undersøgte medicinalindustrien. En af deres konklusioner var, at industriens indflydelse er for stor, og at myndighederne ser gennem fingre med det på grund af industriens betydning for nationaløkonomien. Hvis man laver en tilsvarende undersøgelse i Danmark, når man så samme konklusion?

"Nej, det mener jeg bestemt ikke. Der er mange, der forsøger at påvirke os, herunder selvfølgelig også lægemiddelindustrien. Det er spillets regler. Men vi er opdraget til at skelne mellem gode argumenter og særinteresser. Det er den ånd, der præger danske embedsmænd – også i det her hus."