Klimaplan mangler sammenhæng

Af Palle Bendsen
NOAH Energi & Klima

Den nye klimarapport fra FN's klimapanel er alarmerende læsning, men i Danmark fremkaldte regeringens virkemiddelkatalog (og klimaplan) langt mere alarm.

Hvordan kan det være, at diagnosen fremkalder skuldertræk, mens den foreslåede behandling mødes med protest fra oppositionen og fra erhvervsorganisationer?

Ja selv ministre og ordførere fra regeringspartierne var hurtige til at skyde de mest effektive forslag på transportområdet ned: Sænkning af hastigheden på motorvejene og roadpricing.

Så spørgsmålet er endnu engang: Er der en reel vilje i Danmark til at tage livtag med vores energiforbrug og klimabelastning?

NOAH har selvfølgelig læst virkemiddelkatalog/klimaplan med interesse. Mange af forslagene ser fornuftige ud - ca. syv ud af otte. Men det er svært at se en sammenhæng i forslagene.

Så spørgsmålet er endnu engang: Er der en reel vilje i Danmark til at tage livtag med vores energiforbrug og klimabelastning?

Palle Bendsen
NOAH

Det er til gengæld tydeligt, at det er Finansministeriet, der har haft det afgørende ord. Finansministeriets beregninger afgør om et forslag nyder fremme eller ej, ikke deres klimaeffekt (fx roadpricing) eller deres fremtidsperspektiv (fx el-biler).

Det er svært at forstå, hvorfor regeringen valgte at præsentere et a la carte-katalog, som alle ville gå i gang med at rive og flå i - som vi altså også gjorde! - i stedet for at præsentere sit eget oplæg til forhandlinger, sin egen konkrete klimaplan.

Den Klimaplan, der fulgte med Virkemiddelkataloget, blev ikke debatteret, netop fordi den ikke var konkret.

Martin Lidegaard havde annonceret, at han ville genstarte klimadebatten i landet. Det lykkedes også på en måde, men det blev desværre en meget ufrugtbar form.

Medierne
Medierne var hurtige til at sætte deres dagsorden om Virkemiddelkataloget, som handlede om, hvem det ville gøre ondt på, hvem der skulle betale. Mens den egentlige debat om klimabelastningen, og hvad vi gør ved den, gled i baggrunden.

Det afspejler, at medierne generelt ikke er rustede til at håndtere denne debat.

Landbruget
Landbruget står for omkring 17 procent af den samlede CO2-udledning - samme andel som i 1990.

Det er derfor ikke retvisende, når Landbrug & Fødevarer hævder, at landbruget har reduceret mere end andre. Kun transport på gummihjul kan ikke følge med. Og det er ude af proportioner, når Landbrug & Fødevarer vil skræmme befolkningen og politikerne med, at såfremt samfundet beder landbruget om at løfte sin del, så vil man jage virksomheder ud af landet og tabe danske arbejdspladser. Landbruget skal selvfølgelig gøre sin del også i de kommende år.

Transporten
Transporten står for ca. en tredjedel af CO2-udledningerne. Og udledningerne er vokset med en tredjedel siden 1990. Mens erhverv og husholdninger har reduceret. Men der er en berøringsangst, som vi så det med betalingsringen i 2012, og vi har nu igen har fået demonstreret, at de hellige køer i Danmark er bilkøer.

Klimalov
Regeringen vil fremsætte en klimalov i den kommende samling, jf. regeringsgrundlaget "inspireret af den britiske og den skotske klimalov".

Desværre er processen vendt på hovedet, så klimaloven kommer efter energiforlig og klimaplan. Det burde være klimaloven og dens drivhusgasbudgetter, der var styrende for de konkrete initiativer. Men det er vigtigt, at klimaloven bliver så stærk, at det nylige hundeslagsmål ikke gentages.