Bondam: Det skal være slut med cyklistbashing

Af Klaus Bondam
Direktør i Cyklistforbundet

Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 2013–2020 "Hver ulykke er en for meget – et fælles ansvar" opstiller meget klare men også ambitiøse målsætninger for, hvordan ulykkesstatistikkerne skal se ud om mindre end to år: Maksimalt 120 trafikdræbte, 1.000 alvorligt og 1.000 lettere tilskadekomne i trafikken.

Vi er desværre et godt stykke vej fra at nå målet, og selv for de mest optimistiske er det svært at forestille sig, at vi når det frem mod 2020.

I 2017 var der 183 dræbte (49 af de dræbte var fodgængere og cyklister) og 3.097 tilskadekomne i trafikken. Det er mange – alt for mange.

Ovenikøbet har tallene mere eller mindre været ret stagnerende de seneste år. Kan vi virkelig ikke nå længere i bund med disse tal? Det bør vi kunne; ikke mindst når vi ser på, hvad en række andre lande som for eksempel Sverige med Vision Zero har iværksat.

I stedet ligger vi og roder rundt på en 4.-5. plads i den europæiske rating på trafiksikkerhedsområdet.

Cykelstierne er blevet politikernes trafikale skraldespand, hvor man placerer alle de transportmidler, som man ellers ikke ved, hvor man skal gøre af.

Klaus Bondam

Initiativer har ikke ført til færre ulykker
I Færdselssikkerhedskommissionen, hvor jeg netop af transportminister Ole Birk Olesen(LA) er genudpeget til endnu i fire år at repræsentere Cyklistforbundet, er vi ved at sætte gang i arbejdet med en ny national handlingsplan for trafiksikkerhedsarbejdet efter 2020.

Desværre må vi – som nævnt – konstatere, at antallet af de ulykker, som cyklister og fodgængere dræbes af og kommer til skade i, ikke lader til at falde. Og det selvom vi allerede har taget en række af de initiativer, som den gældende handlingsplan lægger op til – for eksempel et skærpet fokus på højresvingsulykker, fokus på cyklistadfærd, lygte og hjelm blandt cyklisterne og gennemførelse af hastighedszoner i en række danske byer.

Fra Cyklistforbundets side vil vi i arbejdet med den nye handlingsplan for trafiksikkerhed derfor have fokus på fem områder:

1. Den tunge trafik skal i højere grad ud af vores byer
Tal fra EU viser, at godt 50 procent af byernes varetransport kan omlastes til elladcykler og mindre elvarebiler.

Vi bliver i Danmark nødt til at favne den innovative tilgang til varedistribution, som vi ser i en lang række andre lande i disse år. Det er i øvrigt en målsætning, som spiller tæt sammen med FN's verdensmål om bæredygtig udvikling, og det gør den ikke mindre relevant.

2. Evidens for fysiske forandringer
Vi skal have meget mere evidens for, at fysiske forandringer – anlæggelse af adskilte cykelstier, selvstændig lysregulering, krydsomlægninger med mere– rent faktisk gør en markant forskel for trafiksikkerheden. Følgen heraf skal være et fortsat flow af puljemidler til kommunerne, så der anlægges tryg og sikker cykelinfrastruktur over hele landet.

3. "Cyklistbashing" må bringes til et ophør
Alt for ofte udskammes og generaliseres cyklister på grund af deres påståede risikofyldte adfærd. Fakta fra nationale undersøgelser viser, at det ofte er uklar skiltning, ulogisk infrastruktur og manglende kendskab til hinandens bevægelsesmønstre, der fører til cyklisters uhensigtsmæssige adfærd.

Der skal fokus på bedre skiltning, også gennem nye teknologier, cyklende færdselspoliti og forbedret infrastruktur.

4. Cykelstier er for cyklister
Cyklister skal nu ud over knallerter også køre side om side med speed pedelecs (superelcykler), elektriske løbehjul, one wheelers med mere på cykelstierne.

Cykelstierne er blevet politikernes trafikale skraldespand, hvor man placerer alle de transportmidler, som man ellers ikke ved, hvor man skal gøre af.

Udover en grundig evaluering af de forsøgsordninger, der er sat i gang nu, viser dette med alt ønskelig tydelighed endnu engang, at vi har behov for at få adgang til skadestuedata i trafiksikkerhedsarbejdet. Mørketallene bliver kun større sådan her.

5. Unge mennesker bør benytte sig af aktiv mobilitet
De seneste års lovgivning har i øget grad åbnet op for, at unge på 17 år kan få kørekort til bil og unge på 15 muligheden for at sætte sig op på en stor knallert.

Hvis vi ikke ruller lovgivningen tilbage, vil det uden tvivl kunne aflæses i ulykkesstatistikkerne i de kommende år. Det siger sig selv, at unge mennesker bør være den helt oplagte målgruppe for aktiv mobilitet – eventuelt tilsat en smule elektricitet på cyklen.