Debat

CONCITO: Flere veje til grønnere transportbeskatning

TRANSPORTDEBATTEN: Afgift på erhvervstrafik vil betyde, at transport bliver betydeligt dyrere. Helt som det bør være i en grøn transportbeskatning, skriver Susanne Krawack, chefkonsulent i CONCITO.

Foto: Colourbox.dk
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Susanne Krawack
Chefkonsulent i CONCITO

I regeringsgrundlaget var varslet en omlægning af registreringsafgiften, en betalingsring om København og kørselsafgifter for lastbiler. De to sidstnævnte er droppet, men behovet for et grundlæggende eftersyn af afgifter i transportsektoren består.

Transportbeskatningen er i løbet af de sidste mange årtier ”groet til” i et sandt hav af regler og undtagelser, der gør, at beskatning af transportsektoren i dag er ret uoverskueligt og ikke har en klar incitamentsstruktur.

For at bidrage til en grøn omstilling bør skatter og afgifter på transportområdet sikre, at forbrugerne har et incitament til at købe de køretøjer, der udleder mindst CO2.

Fakta
Transportdebatten på Altinget : transport har til formål at fokusere og styrke den transportpolitiske og transportfaglige debat i Danmark.

Løbende inviterer Altinget : transport derfor eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for transportområdet.

Tiende udgave af Transportdebatten er sæsonens første. I denne udgave sætter vi fokus på bilafgifter. 

Forskere, kommissioner og tænketanke har med jævne mellemrum peget på, at det eneste rigtige vil være at indføre roadpricing, så man betaler for at bruge bilen i stedet for at betale for at eje den. Det vil for alvor afhjælpe trængsel og gavne miljø og klima, lyder argumentet. Men regeringen siger nej. Og det gør næsten hele Folketinget.

Tilbage står, at der er grundlæggende enighed om, at de nuværende afgifter ikke er indrettet på den mest hensigtsmæssige måde. 

Transportdebatten sætter derfor fokus på, hvordan bilafgifterne bør indrettes. I denne udgave af Transportdebatten vil otte debattører give deres besyv med. 

Deltag i debatten: Send dit indlæg til [email protected].

Derudover bør de skabe incitamenter til at anvende de mest klimavenlige transportformer og ikke transportere sig mere end nødvendigt.

Eksterne effekter
Beskatningen bør ideelt set ske gennem kørselsafgifter. Dermed kan man mere præcist beskatte efter, hvilke eksterne effekter den konkrete tur giver anledning til, hvilket vil mindske både klima-, miljø- og trængselsproblemer. 

Transportbeskatningen er i løbet af de sidste mange årtier ”groet til” i et sandt hav af regler og undtagelser

Susanne Krawack
Chefkonsulent

I tilfælde af fortsat politisk modstand mod  kørselsafgifter kan man indrette skattepolitikken, så det kun er de allermest energiøkonomiske biler, der får reduceret registreringsafgiften.

I takt med teknologiudviklingen skal afgifterne derfor justeres, så de mest klimavenlige teknologier og biler skal betale mindst i registreringsafgift. Transportens omfang reguleres gennem brændstofafgifter. Den kollektive trafik og cykeltrafik bør være det billigste alternativ.

Det samlede afgiftsniveau i persontrafikken svarer i dag nogenlunde til sektorens samlede eksterne omkostninger, så man bør omlægge afgifterne inden for den nuværende ramme.

Helt som det bør
En større omlægning af bilbeskatningen bør luge ud i firmabilordningen, befordringsfradraget og andet, der går imod den overordnede intention om en bæredygtig transportsektor.

Hvis også erhvervstransporten skal have klare incitamenter til at reducere de negative eksterne effekter, skal der være en beskatning, der dækker disse omkostninger.

En sådan afgift opkræves bedst som en kilometerafgift, så afgiften ikke kun rammer danske transportvirksomheder, men alle lastbiler på de danske veje – som det også sker i Tyskland.

Afgift på erhvervstrafik vil betyde, at transport bliver betydeligt dyrere.

Det vil skabe en konkurrence mellem transportørerne om at reducere de negative eksterne effekter, og det vil betyde, at varer, der transporteres langt, bliver lidt dyrere end tilsvarende varer, der når forbrugeren med mindre transport.

Helt som det bør være i en grøn transportbeskatning. 

  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024