DI om Klimarådets anbefalinger: Hvis Danmark skal være grøn frontløber, kræver det investeringer i grønne brændstoffer

Hvis vi formår at integrere det effektivt på internationalt niveau (FN og IMO - International Maritime Organization), med de rette investeringer i ryggen, kan det på sigt styrke Danmarks position som en leder inden for transport og grøn teknologi.

Faktisk er Danmark allerede et af de ledende lande i IMO i forhold til at sikre en ambitiøs global aftale på området, men en uforsigtig national tilgang risikerer at skade den grønne omstilling.

Desuden skal man huske, at Danmark skal respektere de internationale spilleregler for både luftfart og søfart.

Selvom vi i DI bakker om en ambitiøs klimapolitik, så skal løsningerne findes internationalt og med respekt for de aftaler, der allerede er for skibs- og luftfarten i FN og EU-regi.

Klimarådets anbefaling kan give øgede udledninger

Klima og klimakrisen er international og grænseoverskridende i sin natur og kræver derfor internationale aftaler og internationale løsninger. Det gælder især for den internationale transport.

Den dårlige nyhed er, at vi mangler produktionen af de grønne drivmidler og at de transportmidler, der skal bruge det grønne brændstof, kun er undervejs.

Karsten Lauritzen og Anne Højer Simonsen
Hhv. branchedirektør og klimadirektør i DI

Kigger vi på det centrale i klimarådets nye anbefaling om, at international skibs- og flytransport til og fra Danmark skal tælle med i vores nationale CO2-regnskab, så er den gode nyhed, at vi faktisk kender de teknologiske løsninger, der skal reducere udledninger fra transport; nemlig grønne brændstoffer.

Den dårlige nyhed er, at vi mangler produktionen af de grønne drivmidler og at de transportmidler, der skal bruge det grønne brændstof, kun er undervejs.

Vi kommer en god del længere væk fra vores nationale reduktionsmål, hvis de internationale skibe og fly, der tanker i Danmark, skal tælle med i nationale udledninger.

Det kan betyde, at vi skal vælge dyrere reduktioner eller alternativt, at vi lægger klimaafgifter på ”sort” international transport og sætter grønne standarder for tankning i Danmark for at øge det grønne incitament.

Udover at det øger omkostningerne for vores eksportvirksomheder med dansk enegang og nye afgifter, så er risikoen, at den internationale transport, hvad enten det er til vands eller i luften, blot finder en anden kaj at lægge til eller lufthavn at lande i.

Det er skidt for vores virksomheder, og det gavner heller ikke klimaet, da disse omveje bl.a. kan føre til længere ruter særligt for transport af søvejen, som igen vil øge udledningerne. 

Grænseoverskridende klima kræver internationale aftaler

Der er selvfølgelig store perspektiver i grønne flyrejser, der kan fjerne flyskam og med god samvittighed forbedre vores internationale tilgængelighed. Men det kræver først og fremmest grønne flybrændstoffer i stor skala i både Danmark og EU.

I Dansk Industri anerkender vi, at vi måske kan skubbe den udvikling op i gear ved at nogen går forrest.

Vi kan også godt se fidusen i at lade Danmark være frontløber både for klimaet og for konkurrenceevnen for Danmark. Men vi kan ikke bare ensidigt stille påbud eller reduktionskrav til f.eks. skibe, der anløber en dansk havn eller sejler gennem dansk farvande.

Hvis beslutningstagerne vælger at være endnu mere ambitiøse, så skal der følge investeringer med.

Karsten Lauritzen og Anne Højer Simonsen
Hhv. branchedirektør og klimadirektør i DI

Det vil bryde med de internationale spilleregler for søfarten. 

Derfor kræver det, at initiativerne er internationalt afstemt, og der er da også andre veje til at fremme en grøn omstilling af den internationale transport. For en væsentlig forudsætning er, at der er grønne drivmidler til grøn transport, og at staten sætter penge bag ordene og investerer i dansk produktion af PtX.

For selve præmissen for at være frontløber er, at man leder vejen for en udvikling og et marked, som ikke er veletableret endnu, et produktionsapparat, der stadig skal op at stå, og i nogle tilfælde også teknologier, der endnu ikke er fuldt udviklede.

I sidste ende er det op til Folketinget at beslutte, om Danmark skal følge Klimarådets anbefalinger.

Hvis beslutningstagerne vælger at være endnu mere ambitiøse, så skal der følge investeringer med.

I dag er markedet ganske enkelt ikke stort nok eller villigt nok til at betale for de grønne alternativer.

Her kan staten oplagt stille risikovillig kapital til rådighed efter samme princip, der har gjort os verdensførende inden for vindenergi. 

For at sikre den investering i fremtiden skal man samtidig arbejde på internationale aftaler for udledningerne, så klimakrisens grænseoverskridende natur bliver løst med lige så grænseoverskridende svar og aftaler.