Debat

DN: Derfor gik vi ud af Infrastrukturkommissionen

DEBAT: DN Direktør forklarer, hvorfor hun ikke støtter op om infrastrukturrapporten.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Anbefalinger om prioriteringer inden for transportområdet bør ubetinget bygge på regeringens pejlemærke for en reduktion på 25% i transportens CO2-udledningen inden 2030.

Gunver Bennekou
Direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

Gunver Bennekou
Direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

Jeg kan ikke støtte Infrastrukturkommissionens betænkning og anbefalinger. Jeg har ønsket arbejdet baseret på en vision om, at der skal ske en kraftig reduktion af CO2 udledningen fra transporten, og at transportens påvirkning af natur og miljø reduceres.

Betænkningen mangler konsekvensvurderinger af, hvad kommissionens anbefalinger vil betyde for CO2-udledninger, og hvad anbefalingerne vil betyde for trængsel. Kommissionens anbefalinger vil højst sandsynligt betyde, at der sker en forøgelse af udslippet fremover.

Lever ikke op til regeringens målsætning 
Der er behov for koordinering mellem regeringens forskellige målsætninger, visioner og pejlemærker. Kommissionens anbefalinger lever ikke op til regeringens egne udmeldinger om at reducere CO2-udledningerne.

Anbefalinger om prioriteringer inden for transportområdet bør ubetinget bygge på regeringens pejlemærke for en reduktion på 25 pct. i transportens CO2-udledningen inden 2030.

Ifølge kommissoriet skulle vi analysere de overordnede valgmuligheder og opstille strategier for håndteringen af udfordringerne og hvilke instrumenter, der kan tages i anvendelse i forhold til dels målsætningen om forbedret mobilitet og reduktion af trængsels- og fremkommelighedsproblemerne, dels de afledte konsekvenser for natur, miljø og trafi ksikkerhed.

Kommissoriet opfordrede også til at analysere udfordringerne og valget af instrumenter i forhold til infrastrukturen på tværs af områder og sektorer, f.eks. i forhold til den overordnede planlægning, samarbejdet med den private sektor, virksomhedernes lokalisering, de teknologiske muligheder, de regionale perspektiver og EU's transportpolitik.

Tag udvikling seriøst 
Kommissionen har nu arbejdet i lidt over et år, og i samme periode er det danske samfunds erkendelse af de voldsomme klimaproblemer blevet stadig mere klar.

FN's klimapanel har slået fast, at global opvarmning i høj grad skyldes menneskelig påvirkning, og at der er et stort behov for at reducere CO2-udledningerne. Derfor må man på så vigtigt et område som infrastruktur og transport tage den aktuelle udvikling og nye viden seriøst og komme med en anbefaling, der sikrer en reduktion af CO2-udledningen.

Jeg mener ikke, at vi har løst opgaven og vil derfor anbefale regeringen, inden der træffes langsigtede investeringer på infrastrukturområdet, at der udarbejdes en grundig analyse af, hvorledes der i Danmark kan sikres en bæredygtig udvikling af transportsektoren med fokus på klima, natur og miljø.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Gunver Bennekou

Fhv. direktør, Danmarks Naturfredningsforening, fhv. kontorchef, Miljøstyrelsen
Cand.scient. i biologi (Københavns Uni. 1973)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024