Forældre skal tage større trafik-ansvar

Af Anders Rosbo
Direktør i Rådet for Sikker Trafik

Vi kan glæde os over, at vi år for år ser en positiv udvikling i trafiksikkerheden i Danmark i form af færre dræbte og kvæstede og dermed invaliderede familier til følge.

Men vi har fortsat en stor udfordring med de unge og trafiksikkerheden.

De unge 15-24 årige er involveret i hver tredje trafikulykke, selv om de kun udgør cirka 10 procent af befolkningen.

Det er der forskellige årsager til, både biologiske, sociale og samfundsmæssige. Det er dem, vi skal prøve at forholde os til, når vi skal finde løsninger på udfordringen med de unges risikovillighed.

Hjerneforskere mener, at lystfølelsescentret i hjernen er mest dominerende i teenage-årene, og det er en af årsagerne til, at de unge har behov for at prøve risici af. På den måde får de et kick, en belønning. Drenge er mere risikovillige end piger, når de bliver spurgt.

I misforstået tillid til børnene, og måske i mangel på ansvarlighed, har vi i demokratiets navn set et skred over i den retning, at forældrene glemmer at stille konkrete krav til deres børn.

Anders Rosbo
Direktør i Rådet for Sikker Trafik

Biologien er jo ikke så let en størrelse, sådan lige at omprogrammere. Det kan man til gengæld med adfærden. Det er her, forældrene kommer ind i billedet.

I de gode gamle dage, da kernefamilien stadig var intakt, var den trygge base Mor og Vorherre. Dengang udgjorde aftensmåltidet for eksempel det rum på dagen, hvor man diskuterede dagens oplevelser i skolen, sportsklubben eller på arbejdet. Der var rum for en værdidiskussion og for holdningsudvekslinger, der var med til at danne børnene i deres videre færden i livet.

Sådan er det ikke mere. Kernefamiliens opløsning som den trygge, værdidannende base er ved at smuldre. Børnene er mere overladt til sig selv i forhold til holdningsdannelse og adfærd.

Værdikrise underminerer trafiksikkerheden
Vi har som forældre travlt med at realisere os selv på jobbet, i fritiden og i forhold til vennerne. Børnene er blevet en "synes godt om"-generation, hvor det på den ene side handler om at "like" hinandens aktiviteter på Facebook og på den anden side handler om at realisere sig selv. Det er sørgeligt. Vi skøjter på overfladen for en overfladisk gevinst.

Flere børn har formentlig fået mere selvtillid. Men mange higer efter selvværd.

Denne værdikrise er med til at underminere den trafiksikre adfærd. Og på sigt kan den medføre uoprettelig skade, hvis generation efter generation er med til at overføre en laissez-faire-holdning i forhold til den trafikale adfærd.

I misforstået tillid til børnene, og måske i mangel på ansvarlighed, har vi i demokratiets navn set et skred over i den retning, at forældrene glemmer at stille konkrete krav til deres børn. Det kan være i forhold til færden i trafikken, men i princippet også i forhold til alle andre vigtige emner.

Det er på tide, at forældrene træder i karakter, tager ansvar og indgår konkrete aftaler om trafiksikkerhed med deres børn og unge. For vi ved, det virker. De fleste børn og unge lytter til deres forældre og retter sig efter forældrene, hvis der er klare aftaler. Forældrene er og bliver børnenes vigtigste rollemodeller.

Vi kan se, at der er en klar sammenhæng mellem de unge, der kører med for høj hastighed, og så deres fædre. De udviser som regel præcis den samme adfærd. Ligeledes kører de unge mænd, hvis fædre ikke kører for stærkt, heller ikke for stærkt.

Det er naturligvis ikke alle forældre, der er robuste og ressourcestærke, hvilket desværre også smitter af på deres børn. Her må andre træde til. Naboer og forældre til kammerater skal være opmærksomme og hjælpe til, dér hvor de kan.

Som forældre synes jeg, at vi har en forpligtelse til at anstrenge os for at sætte aftensmåltidet på dagsordenen igen.