PFA: OPP er sund fornuft for samfundet

Af Jesper Langmack
Direktør, PFA Kapitalforvaltning

Behovet for investeringer i transportinfrastruktur er åbenlyst for enhver, der fx dagligt færdes i trafikken i hovedstadsområdet.

Det gælder både anlæg til privatbilismen og til offentlig transport som busser og tog.

Kassen er ved at være tom, siger de i Finansministeriet. Derfor er der ikke udsigt til, at staten kan sætte alle de nødvendige transportinvesteringer i gang. Det nemme svar på problemet er private investeringer.

Offentligt-privat partnerskab (OPP) bliver jævnligt udråbt som løsningen på ethvert finansieringsbehov. På den anden side står Finansministeriet og andre og siger, at det bare bliver alt for dyrt. Sandheden er som regel et sted midt imellem de skarpe synspunkter.

Offentlige anlægsinvesteringer bør altid løses bedst og billigst. Det bør ske uden skelen til om leverandøren er offentlig eller privat. Hvis private kan bidrage til en løsning, der giver en lavere risiko, en bedre driftsøkonomi eller anden måde skaber en bedre investering, så skal man vælge det.

Det vil være samfundsnyttigt, hvis man kunne opbygge et OPP-marked i Danmark i stedet for, at vi som i dag, placerer danske pensionsmidler i OPP-projekter i England, USA, Australien og andre steder i verden.

Jesper Langmack
Direktør

Det er ikke politik. Det er bare almindelig sund fornuft.

Mange investeringsemner
I PFA har vi sammen med andre pensionsselskaber tilbudt vores partnerskab i forbindelse med offentlige investeringer. Vi foreslår, at man i højere grad end i dag anvender OPP.

Tonen bliver desværre lidt skarp. Det kommer til at lyde som om, at det er for vores skyld, fordi vi ikke kan finde noget at investere i og renten på statsobligationer er lav.

Men tro mig: Vi har absolut ingen problemer med at finde investeringsemner. PFA forvalter en formue på ca. 370 mia. kr., og de ligger altså ikke og samler støv i vores kælder i Nordhavnen. De ér allerede investeret. Mange af investeringerne foregår i udlandet, og der er masser af projekter, der også både med afkast og risiko ligner de OPP-projekter, vi kunne lave i Danmark.

Når vi foreslår OPP, skyldes det derimod, at vi faktisk gerne vil lægge flere investeringer i danske projekter. Det ville nemlig betyde, at flere af de 3.000 mia. kr., der ligger i den danske pensionssektor, kunne komme ud og arbejde for dansk vækst og danske arbejdspladser.

Vi mener, at det vil være samfundsnyttigt, hvis man kunne opbygge et OPP-marked i Danmark i stedet for, at vi som i dag, placerer danske pensionsmidler i OPP-projekter i England, USA, Australien og andre steder i verden.

Investering frem for udlåning
Modstandere af OPP siger, at staten kan låne billigere i Nationalbanken. Det er også korrekt, hvis der udelukkende er tale om at låne penge. Men PFA låner ikke penge ud. Vi investerer.

Det har man senest set med vores investering i DONG, hvor staten jo i princippet også kunne have lånt penge i Nationalbanken, men hvor man i stedet trækker private investorer ind, fordi vi kan tilføre værdi.

Når vi går ind i et OPP-projekt, så er udgangspunktet at vi stiller kapital til rådighed, overtager risiko fra staten og bidrager til, at projektet samlet set får en bedre økonomi.

Det betyder, at vi tjener penge til pensionsopsparerne, at staten får en billigere investering med en bedre driftsøkonomi, og at den store risiko, der altid er på offentlige transportinfrastrukturprojekter kommer frem i lyset, bliver prissat og bliver flyttet til investorerne.

I dag er det jo staten, der selv løber risikoen på investeringerne. Det betyder, at hvis (når) budgettet skrider, så skal finansministeren den tunge gang til finansudvalget for at bede om tillægsbevillinger, og hvem siger nej til det, når der står en halv bro.

Det betyder, at projekterne ofte bliver dyrere end forventet. Samtidigt har de politiske beslutningsprocesser en indbygget udfordring, hvor det kan være en politisk fordel at præsentere lave anlægsudgifter og ikke have samme fokus på driftsomkostningerne.

Budgetter må ikke skride
I et OPP-projekt vil investoren have et skarpere blik for totaløkonomien, så der kan spares på de driftsudgifter, som staten i den sidste ende hænger på.

OPP vil ofte være en attraktiv mulighed. Så er det vel bare at komme i gang, kunne man mene. Men her er det, at Finansministeriet alligevel har fat i noget.

Man kan ikke bare bevidstløst sætte anlægsprojekter i gang med private investorer, hvis det alligevel er en offentlig opgave at betale for anlæggets anvendelse i den sidste ende. Så ender regningen nemlig alligevel i Finansministeriet med det resultat, at budgetterne skrider.

OPP er derfor en god løsning for de projekter, som man samfundsøkonomisk kan finde plads til, fordi økonomien vil blive styrket i projekterne.

Det vil styrke den offentlige økonomi og måske give plads til yderligere investeringer. Samtidigt bidrager det til øget vækst og beskæftigelse i Danmark.

Men det er ikke en fribillet til igangsætning af alle de projekter, der ligger og venter.