Debat

Transportdebatten sætter fokus på bilafgifter

TRANSPORTDEBATTEN: Emnet for sæsonens første Transportdebatten bliver bilafgifter. Igen er otte debattører klar til at diskutere på livet løs.

GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen har i regeringsgrundlaget varslet både betalingsring, lastbilafgifter og en grøn og provenuneutral reform af bilafgifterne. De to førstnævnte er for længst lagt helt i graven, og regeringen har meldt ud, at reformen af bilafgifterne bestemt er en svær øvelse.

Alt i mens står forskere, kommissioner og tænketanke i kø med budskabet om, at de nuværende bilafgifter er uhensigtsmæssige, og at det eneste rigtige vil være at indføre roadpricing, så man betaler for at bruge bilen i stedet for at betale for at eje den. Det vil for alvor afhjælpe trængsel og gavne miljø og klima, lyder argumentet.

Men regeringen siger nej, fordi det er for kompliceret. Og det gør næsten hele Folketinget, selvom der er bred enighed om, at roadpricing bestemt er fremtiden.

Tilbage står, at der er grundlæggende enighed om, at de nuværende afgifter ikke er indrettet på den mest hensigtsmæssige måde. Transportdebatten sætter derfor fokus på, hvordan bilafgifterne bør indrettes.

Fakta
TRANSPORTDEBATTEN

Transportdebatten på Altinget : transport har til formål at fokusere og styrke den transportpolitiske og transportfaglige debat i Danmark.

Løbende inviterer Altinget : transport derfor eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for transportområdet.


I denne tiende udgave af Transportdebatten bliver lyset kastet mod de danske bilafgifter, som otte debattører over de næste fire uger vil give deres syn på.

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.

Send dit indlæg til [email protected].

Og i den forbindelse stilles spørgsmålet: Hvad skal en reform af bilafgifterne egentlig nytte? Handler det om at bekæmpe trængsel, skabe et bedre klima eller forbedre folkesundheden? Eller handler det mest af alt om økonomisk omfordeling, eller at der slet og ret er brug for de mange milliarder i statskassen, bilafgifterne bidrager med?

Disse spørgsmål vil være omdrejningspunktet for næste udgave af Transportdebatten, som nedenstående panel vil give sit bud på:

Henning Hyllested, trafikordfører, Enhedslisten

Andreas Steenberg, trafikordfører, Radikale

Susanne Krawack, konstitueret direktør, CONCITO

Jesper Højte Stenbæk, chefkonsulent, Dansk Erhverv

Thomas Møller Thomsen, adm. direktør, FDM

Per Homann Jespersen, lektor, Roskilde Universitet

Mogens Fosgerau, professor, DTU

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024