Debat

Transportforsker: Staten investerer ineffektivt i dansk cykelinfrastruktur

Mere cykling resulterer i store gevinster for samfundet. Men i den nuværende infrastrukturplan udgør cykling en meget lille andel, og projekterne udføres på et utilstrækkeligt beslutningsgrundlag sammenlignet med dem til vej og kollektiv transport, skriver Anders Fjendbo Jensen.

Afkastet fra de allerede begrænsede statslige midler til cykling er langt fra optimalt, skriver Anders Fjendbo Jensen.
Afkastet fra de allerede begrænsede statslige midler til cykling er langt fra optimalt, skriver Anders Fjendbo Jensen.Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Anders Fjendbo Jensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Cykelinfrastruktur er afgørende for, hvor meget danskerne træder i pedalerne, og mere cykling omsættes til store gevinster for samfundet.

I og med en betragtelig andel af disse gevinster består af øget sundhed i samfundet, er der gode grunde til at staten bidrager til at investere i cykelinfrastruktur.

I den nuværende infrastrukturplan udgør cykling dog en meget lille andel, og de finansierede projekter udføres på et utilstrækkeligt beslutningsgrundlag sammenlignet med dem til vej og kollektiv transport.

Afkastet fra de allerede begrænsede statslige midler til cykling er dermed langt fra optimalt.

Investér i infrastruktur og få samfundsgevinster

Hvor det er relativt billigt og pladsbesparende at udbygge netværket af cykelstier, er udvidelser af vej- og banenettet dyre, pladskrævende og udleder store mængder CO2 at bygge.

Temadebat

Hvordan udvikler vi Danmark som cykelnation?

Siden 2014 har et stigende antal danskere fravalgt cyklen. Med Infrastrukturplanen blev partierne bag enige om at fremme cyklisme. Året efter, i 2022, blev der cyklet flere ture i Danmark.

Målet er, at vi skal tilbage på niveauet fra 2014, inden kurven knækkede.

Altinget Transport giver aktører mulighed for at give deres bud på, hvordan vi skal vi indfri de politiske planer.

Læs de øvrige indlæg her.

Ønsker du at deltage i debatten, er du velkommen til at kontakte Sophie Bavnhøj.

På trods af at trængsel har en høj omkostning for samfundet, er en vejudvidelse med fokus på at reducere trængsel således ikke nødvendigvis en løsning med god samfundsøkonomi.

Investeringer i cykelinfrastruktur kan omvendt give markante samfundsgevinster som relativt til den konkrete investering langt overstiger de fleste projekter i den nuværende Infrastrukturplan 2035.

Eksempelvis giver den nye limfjordsforbindelse en nettogevinst per investeret krone på ni øre, mens den tilsvarende nettogevinst ville være omkring tre kroner for en udvidelse af supercykelstinettet i Hovedstadsområdet - det vil sige mere end 30 gange højere.

Cykelpuljen fremmer små, vilkårlige projekter

Der er i Infrastrukturplan 2035 afsat tre milliarder kroner til cykling over en periode på 14 år, hvilket groft beregnet giver et årligt gennemsnitligt tilskud per kommune på cirka to millioner kroner.

Desværre giver cykelpuljen ikke staten mulighed for strategisk at udvælge projekter baseret på grundige analyser.

Anders Fjendbo Jensen
Lektor, DTU Management

Afhængigt af type og placering kan dette finansiere fra omkring 100 meter til to kilometer cykelinfrastruktur årligt per kommune.  

Desværre giver cykelpuljen ikke staten mulighed for strategisk at udvælge projekter baseret på grundige analyser, der angiver, hvordan man opnår et bestemt mål defineret ud fra politiske eller samfundsøkonomiske betragtninger.

Cykelpuljen søges af de kommuner, der har ressourcer til dette for at opnå delfinansiering til projekter, der som isolerede projekter kan være vigtige og relevante projekter for den enkelte kommune.

Denne mekanisme fremmer dog oftest små vilkårlige projekter rundt omkring i landet, hvilket vanskeliggør en grundig vurdering af både de forventede og opnåede effekter.

Læs også

Endelig er det særdeles vanskeligt at gennemføre tværkommunale projekter, selvom forskningen viser, at et sammenhængende netværk er mere effektivt end klatvise investeringer.

Hvis en kommune, der ellers ville have finansieret et projekt helt selv, udskyder et projekt med den forventning, at en genansøgning vil være succesfuld, kan det ligefrem være en omkostning for samfundet idet gevinster fra projektet udskydes frem i tiden.

Hæv niveauet for beslutningsgrundlaget

Transportminister Thomas Danielsen (V) meddelte i slutningen af 2023, at han vil igangsætte arbejdet med en national cykelstrategi.

Den bør i høj grad sikre, at investeringer, der skal fremme cykling, udføres mere koordineret, og at cyklen i højere grad behandles som en central mobilitetsløsning på niveau med andre transportformer. 

Et bedre beslutningsgrundlag for investeringer i cykelinfrastruktur kunne facilitere udvikling af strategiske projekter defineret af staten eller regionerne.

Anders Fjendbo Jensen
Lektor, DTU Management

I Infrastrukturplan 2035 blev der afsat seks millioner årligt til en grøn mobilitetsmodel, der skulle skabe et bedre grundlag for analyser af trafikale konsekvenser og samfundsøkonomiske effekter for fremtidens beslutninger på transportområdet.

I Vejdirektoratets budget for udførelsen af opgaven indgår der indtil videre en opdatering af metoder til beregning af biltrafik, kollektiv trafik, lastbiler, fly og international trafik, men intet budget til at forbedre grundlaget for at forstå effekterne i forhold til cykling.

For at forbedre beslutningsgrundlaget for investeringer i cykelinfrastruktur burde den grønne mobilitetsmodel udvides til bedre at kunne regne på effekter af cykling.

Dette ville give meget bedre mulighed for at udvikle konsistente og ensartede udvidelser af cykelstinettet baseret på velfunderede forventninger til effekterne af investeringerne.

Bedre og billigere mobilitet i hele Danmark

Investeringer i cykelinfrastruktur giver mulighed for mobilitetsforbedringer i byer, hvor det er svært at finde plads til ny infrastruktur, men også i landområder med dårlig dækning af kollektiv transport.

Et bedre beslutningsgrundlag for investeringer i cykelinfrastruktur kunne facilitere udvikling af strategiske projekter defineret af staten eller regionerne.

Det ville også give mulighed for projekter, der fremmer kombinationsrejser med tog - og lettere adgang til stationer, parkering og lignende -, eksempelvis i samarbejde med Banedanmark og DSB, som i dag ikke har mulighed for at søge Cykelpuljen.

Samlet set ville en koordineret tilgang betyde bedre muligheder for at argumentere for de enkelte projekter, der både kunne være udvalgt på basis af politiske mål eller samfundsøkonomiske gevinster.

Endelig ville bedre indsigt i cykelinvesteringernes samfundsøkonomi sandsynligvis bidrage til, at statens investeringer i cykling øges markant.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Fjendbo Jensen

Ph.d. og lektor, DTU
DTU

Thomas Danielsen

Transportminister, MF (V)
lastvognsmekaniker, bankrådgiver (Sparekassen Holstebro 2009)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024