Debat

Sprækker i uddannelses-fundamentet

DEBAT: Der skal eksperimenteres med undervisningsformer og forskellige medarbejdergrupper for at fremtidssikre folkeskolen, skriver Lars Goldschmidt, DI-direktør med ansvar for uddannelsesområdet.
Foto: Pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Goldschmidt
Direktør, DI 

Uden et solidt fundament vil et hus falde sammen. Det samme gælder for vores uddannelsessystem.

Folkeskolen udgør fundamentet for alle øvrige uddannelser. Det er her, børnene kvalificeres, motiveres og klædes på til at gennemføre en ungdomsuddannelse og senere hen en videregående uddannelse. Derfor har folkeskolen en uvurderlig betydning for virksomhederne og for deres mulighed for at rekruttere kvalificerede medarbejdere.

Tilstandsrapport viser sprækker
Tilstandsrapporten viser desværre, at der er sprækker i fundamentet: Som forholdene er i dag, vil der ikke være lærere nok til at undervise eleverne i fremtiden. En tredjedel af den nuværende lærerstand går på pension inden for de næste 8 år.

Det er nødvendigt at ændre forholdene, for ellers må vi stille spørgsmålet: Hvem er det, der i fremtiden ikke skal modtage undervisning i folkeskolen? Spørgsmålet er desværre hverken retorisk eller urealistisk.

Lars Goldschmidt
DI-direktør med ansvar for uddannelsesområdet

Samtidig er søgningen til læreruddannelsen faldet 42 pct. siden 2004. Lærerne vil ikke undervise mere, end de i forvejen gør, og det er det kun folk med en læreruddannelse, der automatisk er godkendt til at undervise i folkeskolen. Derudover er der modstand mod, at der kommer flere elever i klasserne - at hver enkelt lærer skal undervise flere elever af gangen.

Det er nødvendigt at ændre forholdene, for ellers må vi stille spørgsmålet: Hvem er det, der i fremtiden ikke skal modtage undervisning i folkeskolen? Spørgsmålet er desværre hverken retorisk eller urealistisk.

Mangfoldighed er en styrke
Vi har alle et ansvar for at fremtidssikre folkeskolen. Derfor er DI's holdning klar:

Der er behov for at tænke nyt og finde på alternative løsninger, herunder at eksperimentere med forskellige undervisningsformer og forskellige medarbejdergrupper på folkeskolerne. Mangfoldighed er en styrke - både socialt og fagligt.

Det er glædeligt, at regeringen har tilsluttet sig anbefalingerne om en ny supplerende læreruddannelse, hvor de studerende tager en 3-årig bachelorgrad efterfulgt af en 1-årig overbygning på professionshøjskolen.

Det vil kunne løfte rekrutteringsgrundlaget og øge mangfoldigheden, fordi andre profiler vil søge lærergerningen. Det er bare én af de forskellige løsningsmuligheder, der kan fremtidssikre folkeskolen.

Sprækker kan blive til huller
For at det skal lykkes, kræver det, at de involverede aktører trækker i arbejdstøjet.

Hvis alle sidder på hænderne og venter på, at andre aktører løser problemerne, vil sprækkerne udvikle sig til huller, og så falder huset sammen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Goldschmidt

Næstformand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og for Dansk Fjernvarmeforening, formand for Horsens Fjernvarme og for Bornholms Museumsforening
cand.polyt. (DTU 1981), ph.d. (DTU 1985), ph.d. (CBS 1993)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024