Millionkampagne skal tiltrække flere sygeplejestuderende
Anders Heissel
JournalistAntal optagne på sygeplejeuddannelsen:
2008: 2240
2007: 2729
2006: 2739
2005: 2811
Med et stadig faldende optag til sygeplejeuddannelsen bliver foden nu sat på speederen for at vende udviklingen.
Et styregruppe med Undervisningsministeriet, Sundhedsministeriet, de faglige organisationer og professionshøjskolerne vil i løbet af efteråret sætte gang i en større hvervekampagne, der skal skaffe flere sygeplejersker til faget. Parterne kaster til sammen op til 10 millioner kroner i kampagnen.
Det siger Peder Michael Sørensen, kontorchef i Undervisningsministeriet, der er tovholder for styregruppen.