Sprog kan ikke bare fikses

Af Agi Csonka
Direktør i Danmarks Evalueringsinstitut

Børn og sprog er på dagsordenen. I skoler, i daginstitutioner, på de ministerielle gange. Man vurderer sproglig udvikling systematisk fra de obligatoriske sprogvurderinger af treårige i børnehaven og, fra i år, også ved skolestart.

Den sproglige opmærksomhed er positiv for både de børn, der har særlige behov og for de andre i børnehavegruppen eller i klassen. Men det er ikke nok at lægge opmærksomheden i starten af barnets liv. Sprog bør være i fokus også længere op i uddannelsessystemet.

Sproget udvikler sig
På EVA har vi beskæftiget os med børn og sprog blandt andet i vores evalueringer af sprogvurderinger af treårige, af sprogstimuleringen af tosprogede småbørn og af undervisning af tosprogede i folkeskolen og gymnasiet.

Sproget og stimuleringen af det bør altså ikke blot være i fokus mens børnene er små. Det bør have opmærksomhed hele vejen igennem vores uddannelsessystem.

Agi Csonka
Direktør i Danmarks Evalueringsinstitut

Vores undersøgelser viser samstemmende, at en tidlig sproglig indsats er nødvendig men ikke tilstrækkelig, hvis man vil sikre et godt uddannelsesforløb for tosprogede børn eller for børn med behov for støtte til deres sproglige udvikling.

Sprog er ikke noget, der kan fikses en gang for alle - hverken i børnehavealderen eller på andre tidspunkter i livet. Sproget udvikler sig efterhånden som man opnår nye erkendelser om nye felter.

Sprog skal indgå i alle fag
Det ser man tydeligt, hvis man stiller skarpt på undervisningen af tosprogede elever i folkeskolen. Hvis lærerne ikke er opmærksomme på at udvikle sproget samtidig med den faglige læring sakker nogle tosprogede elever agterud.

Omvendt er det hos de lærere, som har et sprogligt fokus i alle fag, som forklarer forståelsesrammer eller genrer samtidig med at de underviser i fagligt indhold. Disse lærere giver de tosprogede elever langt bedre forudsætninger for at opnå et godt fagligt udbytte.

Gymnasieelever forstår ikke meningen
Tendensen fortsætter i gymnasiet. Mange tosprogede, som ikke er vant til mere abstrakte sproglige begreber, forstår måske nok de (fleste) ord læreren siger, men ikke meningen.

Som en tosproget gymnasieelev udtrykker det: "Man har svært ved at forstå dem (lærerne), for de taler på et rimeligt højt niveau. Og det er heller ikke almindeligt hverdagssprog som man er vant til at høre. Og hvis man ikke får tingene at vide på det niveau, man er vant til, kan man heller ikke komme op på det høje niveau."

Gymnasieelevens oplevelse er værd at notere sig. Den sproglige dimension i undervisningen kan gøre en vigtig forskel for de tosprogede unge, som møder sproglige udfordringer.

Sproget og stimuleringen af det bør altså ikke blot være i fokus mens børnene er små. Det bør have opmærksomhed hele vejen igennem vores uddannelsessystem.