24. juni 2009 kl. 15.45

Oppositionen i fælles front på uddannelsesområdet

ÅRET DER GIK: Folketingsåret bandt oppositionen tættere sammen på uddannelsesområdet. Men hos regeringspartierne vækker især SF's offensive strategi bekymring på skolens vegne.

Anders Heissel

Journalist

Socialdemokraternes nærmest intime ægteskab med SF gør mig da bekymret på folkeskolens vegne.
Charlotte Dyremose
Uddannelsesordfører for Konservative

Loft over klassekvotienter og gruppeeksamen har været to forsøg fra en samlet opposition på at agere fælles front mod regeringen og Dansk Folkeparti på uddannelsesområdet.

For oppositionen er, ifølge oppositionen selv, en enhed, der fremstår langt mere samlet end for et år siden.

"Jeg synes, at de fire oppositionspartier har nærmet sig hinanden både i tonen og viljen til at levere fælles forslag. Også på områder, hvor vi ikke altid er enige. Som eksempelvis på folkeskoleområdet, hvor Socialdemokraterne har rejst kritik af de nationale test, og hvor vi fælles har rejst debatten om de kreative fag. Jeg glæder mig over samarbejdet, og mener bestemt, at der klart mere perspektiv i det fremover," siger Marianne Jelved, de Radikales uddannelsesordfører.

Dokumentation

Det mener politikerne var årets vigtigste begivenheder på uddannelsesområdet:

Martin Henriksen (DF):
"Det vigtigste i året er, at vi i folkeskoleforligskredsen fik overtalt ministeren til at skrive ind i formålsbestemmelsen i historiefaget, at undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie."

Charlotte Dyremose (K):
"Gymnasiereformen endte med et anstændigt resultatet. Men det var da også kun fordi, venstrefløjen valgte at sælge vores ide med redukiton af AT som deres. Det var en af årets pudsigheder. Desuden har jeg brugt meget krudt på Konservatives eget folkeskoleoplæg."

Christine Antorini (S):
"Jeg husker året som en periode, hvor regeringen er ved at gå i stå på uddannelsespolitikken. Vi har ikke set nye udspil på uddannelsesområdet. Desuden er jeg glad for, at vi fik landet gymnasiereformen, hvor vi bevarer nyskabelserne som studieretningerne og tværfagligheden, for det har ministeren gjort alt for at bekæmpe."

Nanna Westerby (SF):
"Vi mærkede krisen kradse, og her så vi tydeligt, at regeringen ikke handlede ved blandt andet at oprette for få skolepraktikpladser. Desuden fik vi lavet gymnasiereformen, hvor vi var godt tilfredse med resultatet, der bar tydelig præg af, at man lyttede til ønskerne fra lærere og elever."

Marianne Jelved (R):
"Det var godt, vi justerede gymnasiereformen, for så bliver der ro om den. Og lige så vigtig var skolepraktik-aftalen. Desuden har forløbet om de nationale test været grænsende til det skandaløse. Jeg ville hellere have brugt de 110 millioner kroner til at skabe nye og moderne faciliteter til skoleeleverne. Det ville der være mere perspektiv i."

Johanne Schmidt-Nielsen (EL):
"Praktikpladsaftalen rækker ingen steder, og det hænger desværre sammen med problemet, at antallet af unge med en ungdomsuddannelse falder. Det er katastrofalt, at det bliver ved med at falde. Desuden vil hver tredje skole efter sommerferien skære i timerne, og så vil 60 procent af alle skoler være under det vejledende timetal. Det er ikke godt nok."

Anne-Mette Winther Christiansen (V):
"Det har været en kæmpe udfordring at få lavet en aftale med skolepraktikken, fordi det allerede var aktuelt fra januar. Og jeg er glad for løsningen. Gymnasiereformen er jeg også glad for, fordi vi fik antallet af eksaminer ned fra 11 til 9 eksamener. Det kommer de studerende til gode. Derudover er der sat gang i en række læreruddannelsesforsøg, som jeg ser frem til, blandt andet fordi jeg er nervøs for sprogfagene."