Undervisere: Større frafald med ungepakke

Det at gøre ting frivillige betyder, at der bliver brugt mindre energi på det, og at det bliver de hurtige, lette og billige løsninger, som bliver valgt på erhvervsskolerne. Derfor har vi ikke tiltro til, at der bliver brugt de ressourcer, som der er brug for.

Hanne Pontoppidan
Formand for Uddannelsesforbundet

Med undervisningsministerens såkaldte Ungepakke lægges der op til at fjerne elevernes ret til vejledning og gøre det frivilligt for uddannelsesinstitutionerne, om de vil have et vejledningstilbud, så længe de arbejder for at fastholde eleverne. Og det vil have en bestemt konsekvens, frygter formanden for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan, som blandt andet repræsenterer lærere, ledere og vejledere på de erhvervsrettede uddannelser.

"Det vil betyde, at frafaldet bliver større, og 95-procent-målsætningen rykker endnu længere væk. Og det er især i gruppen af helt almindelige unge, hvor frafaldet bliver større," lyder kritikken.

Hun tror ikke på, at frivillighedsprincippet er nok til skolerne opretholder en vejledning, som er god nok, for "et brændt barn skyer ilden", forklarer hun. For et par år siden ændrede man erhvervsskolernes pligt til at undervise i almene fag som dansk og matematik til nogle fagmål, som skolerne selv kunne bestemme, hvordan de ville nå.

"Vi kan konstatere, at der i den grad er manglende fokus på de almene kompetencer på erhvervsskolerne. Så det at gøre ting frivillige betyder, at der bliver brugt mindre energi på det, og at det bliver de hurtige, lette og billige løsninger, som bliver valgt. Derfor har vi ikke tiltro til, at der bliver brugt de ressourcer, som der er brug for," siger Hanne Pontoppidan.