Bertel Haarder: Meritlæreruddannelsen rammer de rigtige

NYHED: Undervisningsminister Bertel Haarder (V) afviser, at nye regler for meritlæreruddannelsen svækker kvaliteten. Vi giver flere mulighed for at være rigtig lærer, siger ministeren.
Anders Heissel

De tænker måske lidt traditionelt og lidt monopolistisk. Jeg synes, at meritlærerudannelsen er en forfriskende kanal i et moderne samfund, hvor der findes mennesker med vidt forskellige baggrunde, som kunne tænke sig at blive lærer. Det er altså ikke et onde, men et gode.

Bertel Haarder (V)
Undervisningsminister

Meritlæreruddannelsen henvender sig folk, der allerede har et arbejde og ikke til den almindelige 25-årige, der skal starte læreruddannelsen. Og derfor vil kvaliteten ikke bliver mindre, fordi aldersgrænsen bliver sat ned til 25 år, siger Undervisningsminister Bertel Haarder (V).

"Hvorfor skal de unge på 25 år vælge en uddannelse, der koster penge i forhold til en uddannelse, der er gratis og samtidig giver adgang til SU. Den almindelige læreruddannelse er langt mest attraktiv for dem, der ikke har en ansættelse. Det er kun dem, der har en ansættelse typisk på en skole, der ved hjælp af meritlæreruddannelsen sideløbende har mulighed for at blive rigtig lærer," siger Bertel Haarder til Altinget.dk

Ikke interesseret i fire år på SU
Flere kritiserer ellers den nye meritlæreruddannelse for at åbne porten for meget til lærerfaget. Blandt andet fordi unge på 25 år med de nye regler kan skyde en genvej til lærergerningen ved at tage meritlæreruddannelse på to i stedet for den almindelige på fire år. Men det skræmmer ikke Bertel Haarder.

"Tallene viser, at kun en meget lille del af dem, der vælger læreruddannelsen, kunne tænkes i stedet at ville vælge meritlæreruddannelsen. Vi har sænket aldersgrænsen, hvis nu der skulle være en 27-årig, der underviser på en skole, og hvor kommunen gerne vil betale for meritlæreruddannelsen. Vedkommende er nok ikke interesseret i at leve fire år på SU, men vil gerne fortsætte i folkeskolen og tjene løn samtidig med at blive uddannet rigtig lærer. Det giver vi mulighed for nu, men det svækker ikke kvaliteten," siger Bertel Haarder.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Uddannelse

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024