Bred praktikaftale på plads

Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti

Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti (8. november 2012)

Erhvervsuddannelser af høj kvalitet og et tilstrækkeligt antal erhvervsuddannede er en væsentlig forudsætning for at fastholde arbejdspladser i Danmark.

Unge med erhvervsuddannelse har en højere beskæftigelsesgrad, og uddannelserne spiller en afgørende rolle for at sikre, at arbejdskraften har de rette kompetencer inden for traditionelle håndværks-, industri-, handels-, pleje- eller omsorgsfag og nye teknologier.

Andelen af elever fra 9. og 10. klasse, som påbegynder en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, er imidlertid faldende, og der er et højt frafald på erhvervsuddannelserne - især i grundforløbet. Samtidig er der, trods flere års enkeltstående praktikpladsaftaler, fortsat mangel på praktikpladser, og praktikpladskapaciteten udnyttes ikke fuldt ud. Bl.a. udnyttes de fleksible muligheder for, at f.eks. nye og specialiserede virksomheder kan have elever i praktik, ikke tilstrækkeligt.

Den nærværende aftale er første led i indsatsen for en bedre og mere reel uddannelsesgaranti i retning af en grundlæggende og langsigtet løsning for bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti.

Næste skridt forhandles mellem aftaleparterne i 2013, når Erhvervsuddannelsesudvalget har afsluttet deres fase II.

Fase II af Erhvervsuddannelsesudvalgets anbefalinger omfatter bl.a. adgangen til erhvervsuddannelserne, uddannelsernes indhold, struktur og kvalitet samt målretningen af erhvervsuddannelserne og i særlig grad praktikpladserne mod unge, samtidig med at der sikres bedre tilbud til voksne.

Parterne er enige om - i forlængelse erhvervsuddannelsesudvalgets fase II - at drøfte den udskudte omlægning af finansieringen af VEU-godtgørelsen. Omlægningen er en forudsætning for en fleksibel styring af området, herunder sikring af en langsigtet og stabil løsning for AER's likviditet. Aftaleparterne er enige om, at VEU-godtgørelse kun er for beskæftigede.

Aftaleparterne er på den baggrund enige om, at der er behov for en indsats for at øge kvaliteten i erhvervsuddannelserne og styrke uddannelsesgarantien, så unge, der påbegynder en erhvervsuddannelse, får bedre mulighed for at gennemføre uddannelsen. Aftaleparterne lægger vægt på, at unge, der påbegynder erhvervsuddannelserne, skal være motiverede og have de rette faglige kompetencer.

Aftalen skal bidrage til at realisere målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2015. Aftaleparterne lægger vægt på, at ikke motiverede unge og unge uden tilstrækkelige faglige, personlige eller sociale kompetencer fremover sikres de rette tilbud. Konkret er aftaleparterne enige om følgende:

• 12 initiativer skal sikre eleverne en styrket uddannelsesgaranti med praktik og skal bidrage til en bedre udnyttelse af praktikpladskapaciteten. Initiativerne tager udgangspunkt i de anbefalinger, som arbejdsmarkedets parter gennem Erhvervsuddannelsesvalget har afgivet til regeringen om en styrket uddannelsesgaranti.
• Kvaliteten i erhvervsuddannelserne skal øges gennem en målrettet videreførelse af de midlertidige takstforhøjelser samt en reserve afsat til bedre kvalitet i erhvervsuddannelserne. De afsatte midler kan bl.a. sikre et kompetenceløft for lærere og ledere og en videreførelse af mentorordning, kontaktlærerordning, praksisnære grundforløb mv.
• I 2013 fastholdes den kommunale pligt til at sikre og følge op på, at alle 15-17-årige enten er i uddannelse eller job (Ungepakke II). For at understøtte dette videreføres i 2013 en række statslige og kommunale tiltag, herunder bl.a. den kommunale vejledningsindsats i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse.
• VEU-centrene videreføres i 2013-2016 for fortsat at sikre målrettede og effektive uddannelsestilbud på det grundlæggende erhvervsrettede og almene voksenuddannelsesområde.

 

I de følgende bilag 1-4 beskrives de enkelte initiativer inden for indsatsområderne:

1. Styrket uddannelsesgaranti og styrket praktikpladsindsats (bilag 1).

2. Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne i 2013 (bilag 2).

3. Etårig videreførelse af Aftale om flere unge i job og uddannelse (Ungepakke II) (bilag 3).

4. Videreførelse af VEU-centre i 2013-2016 (bilag 4).

Der er enighed om, at initiativerne på erhvervsuddannelsesområdet fremover fortsat skal  bygge på vekseluddannelsesprincippet i en videreudviklet form, og at løsninger på skolepraktikområdet primært skal bidrage til at udjævne bl.a. konjunkturbestemt mangel på praktikpladser og derigennem sikre eleverne en styrket uddannelsesgaranti. I forbindelse med etableringen af praktikcentre skal det sikres, at skoler og praktikcentre har incitament til, at elever gennemfører en erhvervsuddannelse med uddannelsesaftale.

Formålet er, at der skabes flere ordinære praktikpladser og ikke at erstatte praktik i virksomheder med skolepraktik. Aftaleparterne lægger i den sammenhæng vægt på, at korte aftaler ikke afløser lange, og at mulighederne for optagelse på erhvervsuddannelserne generelt ikke forringes i forhold til i dag. Endvidere skal kvaliteten i skolepraktikken styrkes, herunder gennem praktikcentre. Endelig lægger aftaleparterne vægt på, at der fortsat er et incitament for arbejdsgivere, elever og skoler til at indgå uddannelsesaftaler med virksomheder.

Aftaleparterne er på den baggrund enige om at følge aktivitetsudviklingen løbende. Det gælder følgende:

1. Udviklingen i antal indgåede uddannelsesaftaler.

2. Udviklingen i skolepraktikaktiviteten.

3. Udviklingen i antallet af korte og lange aftaler.

4. Udviklingen i kvotestørrelser i forhold til optag og gennemførelse.

5. Årlige opgørelser af resultaterne af skolernes praktikpladsopsøgende arbejde.

6. Udviklingen i de økonomiske konsekvenser af aftalen.

Opfølgningen skal sikre, at der ikke sker store forskydninger i skolers, praktikcentres og virksomheders brug af skolepraktik i forhold til antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Det gælder både forskydninger mellem indgåede uddannelsesaftaler og aktivitetsudviklingen på enkelte skoler, praktikcentre og i enkelte brancher. Endvidere følges udviklingen i forholdet mellem korte og lange aftaler tæt. Tilsvarende følges udviklingen i kvoter, optag og gennemførelse på de 10 uddannelser som er omfattet af initiativet. Opfølgningen sker med henblik på at identificere problemer tidligt, hvilket kan danne grundlag for evt. indgreb.

Aftalepartierne forelægges hvert kvartal, første gang efter 1. kvartal 2013, opgørelse af udviklingen, jf. ovenfor med henblik på drøftelse i aftalekredsen.

Aftalepartierne lægger vægt på, at kapacitetsstyringen i erhvervsuddannelserne tilrettelægges under hensyntagen til regionale behov, f.eks. i forhold til større offentlige anlægsarbejder og erhvervsudviklingen i øvrigt.

Politiske udspil og aftaler, der indebærer betydelige ændringer i forudsætningerne, der har ligget til grund for drøftelserne bag nærværende aftale jf. også punkt 1-6 ovenfor, vil medføre, at konsekvenser for finansieringsomlægningen i nærværende aftale igen skal drøftes i aftalekredsen.

Tilsvarende vil ændringer i kommunernes adfærd, som indebærer betydelige ændringer i forudsætningerne bag finansieringsomlægningen skulle drøftes i aftalekredsen.

Regeringen tilkendegiver endvidere, at regeringen ikke har til hensigt at hæve skolepraktikydelsen.

De samlede statslige udgifter ved Aftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti udgør i alt 3.089 mio. kr. i perioden 2013-2016. Heraf afsættes en reserve til bedre kvalitet i erhvervsuddannelser mv. på i alt 694 mio. kr. i perioden 2014-2016 med henblik på senere udmøntning, jf. tabel 1. (Se tabellen i link til aftalen, red.)