Danskerne tvivler på EUD-reformen

Når man som 15-årig skal vælge en erhvervsuddannelse, skal man samtidig tage et erhvervskvalificerende uddannelsesvalg. Vores forskning viser dog, at mange unge slet ikke har forudsætningerne for at tage et kvalificeret valg på det tidspunkt, og det tager reformen slet ikke højde for.

Peter Koudahl
Lektor ved Aalborg Universitet og forsker i erhvervsuddannelser

Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse lige efter 9. eller 10. klasse. Det har været mantraet fra undervisningsminister Christine Antorini (S), lige siden erhvervsuddannelsesreformen blev skudt i gang sidste år.

I februar blev alle folketingspartierne på nær Enhedslisten enige om reformen, og målet er, at 30 procent af de unge skal vælge erhvervsskolevejen efter grundskolen i 2025. I dag er det blot 19 procent af eleverne, der går den vej.

Men det kommer ikke til at ske, mener langt størstedelen af danskerne ifølge en ny meningsmåling, som A&B Analyse har lavet for Altinget | Uddannelse.

Trods nye adgangskrav, flere undervisningstimer og bedre muligheder for at læse videre er det blot hver fjerde dansker, som tror, at reformen vil få flere unge til at begynde på en erhvervsuddannelse.