Debat

Erhvervsuddannelserne sjofles af vejledere

DEBAT: Erhvervsuddannelserne nedprioriteres af lærere og vejledere, der rådgiver de unge om uddannelsesvalg, og det kan give mangel på arbejdskraft i fremtiden, mener Gerner Wolff-Sneedorff. Han efterspørger en bredere indsats, der skal forbedre erhvervsuddannelsernes ry.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Gerner Wolff-Sneedorff
Godsejer og formand for Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A)

Agenda har fornylig offentliggjort en kedelig statistik, der viser, at erhvervsuddannelserne i Danmark sjofles. Langt de fleste lærere og vejledere anbefaler unge at tage en gymnasial eller videregående uddannelse i stedet for at tage en erhvervsuddannelse.

Vil give mangel på arbejdskraft
Tallene er bevis på en kedelig trend, specielt fordi det primære erhverv og særlig fødevareproduktionen er vigtig for Danmarks fremtid. GLS-A ser gerne, at der kommer flere studerende på erhvervsuddannelserne, idet arbejdsgiverne også i fremtiden skal bruge kvalificeret arbejdskraft, og vore medlemmer tager gerne elever i forbindelse med deres uddannelser.

Den tilsyneladende ringeagtelse af erhvervsuddannelserne i Danmark kan i fremtiden vise sig at give udfordringer, da de berørte industrier i langt større grad end nu vil blive tvunget til at importere arbejdskraft eller udflage produktionen.

En bredere indsats efterspørges
Blot 14 procent af danskerne vil anbefale en erhvervsuddannelse til en ung, der netop har afsluttet grundskolen, mens EU-gennemsnittet ligger på 33 procent.

Fakta

 

BLAND DIG!

Deltag i debatten - send dit indlæg til [email protected]

GLS-A efterspørger derfor en bredere indsats, der skal forbedre erhvervsuddannelsernes ry blandt lærere, vejledere og de unge. Erhvervsuddannelserne fører ofte til både spændende og alsidige mellemlederjobs med stor variation i arbejdsopgaverne, både dagligt og set over årene.

Giver mange karrieremuligheder
I de tilfælde, hvor der er decideret sæsonarbejde, vil man ofte se den erhvervsuddannede som leder for de sæsonansatte, som kan være af både dansk og udenlandsk herkomst.

Den tilsyneladende ringeagtelse af erhvervsuddannelserne i Danmark kan i fremtiden vise sig at give udfordringer.

Gerner Wolff-Sneedorff
Godsejer og formand for Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A)

Erhvervsuddannelserne giver genvej til et væld af karrieremuligheder, både teoretiske og praktiske.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024