Et stærkt værdigrundlag er skolens primus motor

INTERVIEW: Skolen skal forberede elever bredt på livet. Etisk refleksion og den selvstændige tanke er mindst lige så vigtigt som faglighed, og det skal dyrkes i den nordiske tradition for lighed og fællesskab. Det understreger den norske undervisningsminister, Kristin Halvorsen, i et interview med Altinget | Uddannelse.
Julie Lundbek

I selvstændighed trives tænkning, evnen til refleksion og kritisk sans. Alt det er meget afgørende. Jo mere information, man tilegner sig, des vigtigere er det, man har evnen til at sortere i de informationer.

Kristin Halvorsen
Norges undervisningsminister
Fakta

Folkeskolen skal have en ny start. Og grundlaget skal være fællesskabet.

Med afsæt i dette politiske statement skød børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) i marts reformprojektet Ny Nordisk Skole i gang.

I visionen for en "Ny Nordisk Skole" skal den gamle pædagogiske tradition omkring "læring af lyst" gennemgå en renæssance, hvor uddannelsestrin fra dagtilbud til folkeskole skal være institutioner, som sammentænker og forener et sammenhængende børneliv og uddannelsespolitik. Idéen er, at den selvstændige tanke skal forankres tidligt, og børn skal udvikle sig sammen og på tværs af sociale lag og grupper. 

Med afsæt i det mantra, har Altinget | Uddannelse bragt en interviewserie, hvor vi har spurgt de øvrige nordiske ministre inden for uddannelsesområdet, hvad, de mener, karakteriserer den nordiske skole, og hvad vi kan lære af hinanden. Interviewet med Kristin Halvorsen er det sidste i artikelrækken.

Læs mere om Christine Antorinis projekt "Ny Nordisk Skole" her

Kristin Halvorsen har været Norges undervisningsminister i Jens Stoltenbergs rødgrønne regjeringen siden 2009. Fra 2005-2009 var hun Norges finansminister.

Den nye norske skole er og skal være en institution for høje ambitioner.

Men ikke kun de faglige ambitioner. Den norske skole skal være en dannelsesinstitution for etiske refleksioner, samarbejdsevner og den kritiske sans. Skolen skal nemlig ikke forberede eleverne kun på arbejdslivet, men på selve livet.

Sådan lyder hovedbudskabet, når man spørger Norges såkalde kunnskapsminister - den rød-grønne norske regerings pendant til undervisningsminister, Kristin Halvorsen, 51, om hendes visioner for den norske skole og Christine Antorinis forandringsprojekt ”Ny Nordisk Skole”.  

Dokumentation

Niels Egelund, der er professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet og en af forskerne bag PISA-rapporterne, har hjulpet Altinget | Uddannelse med baggrundsinformation om det norske skolesystem.

 


Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Uddannelse

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024