Forbund: Staten skal stå for alle tilbud til unge på kanten

UDSPIL: Alt for mange sårbare unge farer vildt i junglen af forberedende tilbud og kommer aldrig videre i uddannelsesystemet. Derfor foreslår Uddannelsesforbundet at ensarte styringen af tilbuddene, så staten overtager ansvaret for det hele.

Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, vil ensarte styringen af alle uddannelsestilbud til de unge, så staten står for det hele.
Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, vil ensarte styringen af alle uddannelsestilbud til de unge, så staten står for det hele.
Erik Bjørn Møller

Det er rigtig, rigtig vigtigt at få det til at køre ordentligt, men det er også vigtigt at understrege, at det ikke er raketvidenskab.

Hanne Pontoppidan
Formand for Uddannelsesforbundet
Fakta
Én ud af fem unge er ikke kommet videre i uddannelsessystemet syv år efter, at de er gået ud af 9. klasse. Der findes en række forskellige tilbud til den store restgruppe, der ikke helt automatisk strømmer videre på en erhvervsuddannelse eller gymnasiet. Det er typisk ikke-formelle uddannelser som produktionsskoler, erhvervsgrunduddannelsen (EGU) eller den nye Kombineret Ungdomsuddannelse. Men mange påpeger - ligesom Uddannelsesforbundet - at området er for uoverskueligt, og de unge savner vejledning, retning og hjælp til at finde den rigtige vej. 

Ved at lade staten overtage samtlige forberedende tilbud til unge, der ikke strømmer direkte videre til gymnasiet eller en erhvervsuddannelse, vil Uddannelsesforbundet luge ud i de barrierer, der i dag bremser hver femte unge i at komme videre på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen.

For mens flertallet af unge uproblematisk går den lige vej videre på en erhvervsskole eller et gymnasium, fremstår viften af forberedende tilbud ofte uoverskuelig for de unge, der ikke er klar til at fortsætte på en almindelig ungdomsuddannelse med det samme. De er ofte er sårbare og mangler typisk basale faglige færdigheder og sociale kompetencer. De forberedende tilbud kan for eksempel være produktionsskoler, den nye, kombinerede ungdomsuddannelse eller den erhvervsfaglige grunduddannelse.

Derfor lægger Uddannelsesforbundet i et nyt udspil nu op til at ensarte rammerne omkring de forberedende tilbud, der ifølge forbundets formand, Hanne Pontoppidan, alle bør forankres i staten og taxameter-finansieres som al anden uddannelse.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Uddannelse

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024