Hjælp til sårbare elever på erhvervsskoler
PROJEKT: Psykiatrifonden har modtaget 5,8 millioner kroner fra Velux Fonden til et nyt projekt, der skal forbedre trivslen og mindske elevfrafald fra landets erhvervsskoler.
Erik Bjørn Møller
JournalistDet er et win-win for både elever, uddannelser og samfund.
Jesper Kurdahl Larsen
Programchef i Psykiatrifonden
Når eleverne trives, vil flere forhåbentlig også gøre deres uddannelse færdig.
Det er intentionerne bag et nyt projekt på landets erhvervsskoler, efter at Psykiatrifonden har modtaget 5,8 millioner kroner fra Velux Fonden til at forbedre trivslen blandt eleverne på skolerne.
Projektet, der kaldes projekt Trivsel Smiley, skal håndtere og forebygge mistrivsel og fremme mental sundhed på erhvervsuddannelserne. Et af formålene med projektet er at mindske det store elevfrafald på erhvervsuddannelserne.