Minister: Mange unge ved ikke, hvad de kan blive

INTERVIEW: ”Nu skal vi have synliggjort for de unge, at en erhvervsuddannelse er en god vej at gå – resten af livet,” siger undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V). Hun afviser pure kritikken fra erhvervsskolerne, der frygter, at nye besparelser vil ramme reform.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby vil arbejde for, at flere unge indser de mange muligheder, som fx erhvervsuddannelserne byder på.
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby vil arbejde for, at flere unge indser de mange muligheder, som fx erhvervsuddannelserne byder på.Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Erik Bjørn Møller

Mange unge har mistet fornemmelsen for, hvad man kan blive, og hvad for nogle jobfunktioner, der egentlig er ude på virksomhederne.

Ellen Trane Nørby (V)
Undervisningsminister
Fakta
Med 105 forskellige erhvervsuddannelser og fire forskellige gymnasieuddannelser med over 300 studieretninger kan det være svært for de unge at finde rundt i deres muligheder. Samtidig er reformerne af folkeskolen og erhvervsuddannelserne sket enkeltvis og ikke som del af en sammenhængende uddannelsesreform. Derfor vil undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) nedsætte en ekspertgruppe, der skal komme med forslag til, hvordan ungdomsuddannelsernes indbyrdes sammenhæng kan styrkes. Bl.a. oplever mange unge valget af ungdomsuddannelse som dramatisk og endegyldigt - her skal ekspertgruppen finde løsninger, der gør det lettere at skifte kurs, hvis den unge har valgt forkert.

For den gennemsnitlige medieforbruger kunne det se ud til, at implementeringen af den omstridte folkeskolereform bliver langt den mest omfattende og krævende arbejdsopgave for undervisningsminister Ellen Trane Nørby.

Men hvor diskussionen om lange skoledage og lektiecaféer har fyldt massivt i mediebilledet, skal man ikke lytte til Venstre-ministeren i mange minutter, før det står klart, at hun i mindst lige så høj grad har fokus på et område, der aldrig på helt samme måde har formået at tænde en folkestemning og løbe med mediernes opmærksomhed.

For Ellen Trane Nørby kommer i høj grad til at bruge sine kræfter på ungdomsuddannelserne og ikke mindst reformen af erhvervsuddannelserne, der skal sikre dygtigere elever på erhvervsskolerne og dække det stigende behov for faglært arbejdskraft. En svær øvelse, der indebærer, at flere elever i fremtiden skal motiveres til at søge ind på en erhvervsuddannelse i stedet for at gå i gymnasiet.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Uddannelse

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024