National it-strategi for skolerne

Af Anders Balle
Formand for Skolelederne

Jeg ser interaktive whiteboards og storskærme. Elever og lærere har transportable pc'er og logger sig let på skolens/kommunens net. Al planlægning og gennemførelse af undervisningen støtter sig på pædagogiske IT-værktøjer. Kommunikationen på skolen og kontakten til hjemmene sker via det veludbyggede intranet.

Sådan bør det være i folkeskolen i 2009. Men der er for mange nedbrud og gamle programmer. IT-undervisningen er mange steder stadig henvist til stationære computere i særlige edb-lokaler.

Tiden går, før eleverne er klar til at bruge deres pc - ja, IT droppes, da det er for besværligt, og eleverne får ikke tilegnet sig de IT-kundskaber, de skal!

Undervisningsministeriet bør udarbejde en national IT-strategi, hvor hovedlinjerne for skolernes vidensdeling, kvalitetsudvikling, administration og IT-pædagogik er fastlagt.

Anders Balle
Formanden for skolelederne

Manglende planlægning
Hvorfor ser billedet sådan ud, 30 år efter de første pc'er dukkede op, og der er investeret mange mio. kr. i hard- og software? Noget af forklaringen er, at økonomien er presset, og skolevæsnerne år efter år må spare. Det gør det svært at holde trit med et edb-område, der hele tiden udvikler sig og kræver indkøb af nyt udstyr, nyt programmel og løbende efter/videreuddannelse.

Men efterslæbet er også udtryk for manglende planlægning. Udviklingen af strategier og teknikker i de kommunale IT-afdelinger tænkes ikke sammen med krav, der besluttes nationalt, som skal følges op i kommunerne og udmøntes på institutionerne.

Arbejdet med skoleudvikling, medarbejderudvikling, udarbejdelsen af kvalitetsrapporter, kommunikationen mm. foregår i selvstændige applikationer, der ikke spiller sammen.

Besværlige arbejdsgange
IT-anvendelsen på skolerne er ofte blot de 'gamle papirbaserede processer' tilsat strøm. Eksempelvis når lærerne fører forsømmelser ind i en protokol og månedligt afleverer en opgørelse på papir til skolesekretæren, der indberetter i et system, der ikke muliggør overførsel til elevplaner, logbøger osv.

Der er på skolerne desværre nogle steder en manglende forståelse for mulighederne i digital omstilling - kommunikations- og læringsmæssigt, men også arbejdskraftbesparende i en lærermangelsituation. Det er næppe udtryk for modvilje, men måske for berøringsangst. IT-strategi - det har jeg folk til, tænker nogle skoleledere.

Men den går ikke længere. Skolens leder må sikre, at IT prioriteres og skal skabe begejstring, så alle er med. Lederen skal selv gå foran og understrege, at det er alvor, når skolen har besluttet sig for at bruge IT over hele linjen.

Det betyder også, at der er grænser for lærernes metodefrihed. Når skolen eksempelvis bruger intranet og IT-støttet undervisning, kan der ikke være en lang frivillighedsperiode.

National IT-strategi
Herudover bør Undervisningsministeriet udarbejde en national IT-strategi, hvor hovedlinjerne for skolernes vidensdeling, kvalitetsudvikling, administration og IT-pædagogik er fastlagt.

Gerne med et ledelsesstrategisk fokus og suppleret med en national digital task-force til fremme af IT-udvikling og øget samspil mellem de talrige systemer i skolen.