24. oktober 2013 kl. 23.40

Ordførere efterlyser klare finansieringssvar fra Antorini

EUD: Tre uger er der gået, siden regeringen præsenterede sit EUD-udspil, og på Christiansborg efterlyser uddannelsesordførerne klare finansieringssvar. Vi kan ikke komme videre, før økonomien er blevet præsenteret, lyder det fra flere partier.

Regeringen mangler fortsat at komme med konkrete svar på, hvordan EUD-reformen skal finansieres, mener flere partier.Foto: Colourbox

Per Bang Thomsen

Journalist

Jeg havde forventet, at der var styr på finansieringen fra begyndelsen af. Nu gentager cirkusset fra folkeskoleforhandlingerne sig, hvor der også gik flere måneder, før finansieringen var på plads. Det er utilfredsstillende.
Alex Ahrendtsen (DF)
Uddannelsesordfører

Hvordan skal reformen af erhvervsuddannelserne helt konkret finansieres?

Det er spørgsmålet, som undervisningsordførerne på Christiansborg meget gerne vil have svar på hurtigst muligt.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) præsenterede i begyndelsen af måneden regeringens længe ventede reformudspil. Her fremgår det, at der over seks år vil blive afsat tre milliarder kroner til reformen.

En del af pengene skal findes på finansloven for næste år, men ifølge Enhedslistens uddannelsesordfører, Rosa Lund, er det slet ikke konkret nok. Hun vil ikke gå videre med forhandlingerne, før hun har fået et overblik over finansieringen.

Dokumentation

Det står der om finansieringen i regeringens reformudspil:

Til at finansiere initiativerne i regeringens reformudspil er der afsat en reserve på finanslovsforslaget for 2014, der udgør i alt 980 mio. kr. i 2014-2017, ligesom der er afsat midler til videreførelse af midlertidige takst forhøjelser på 870 mio. kr. i 2014-2016, som en del af aftale om "Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti" (november 2012).

Derudover omprioriteres yderligere i alt ca. 900 mio. kr. i 2017-2019 og ca. 250 mio. kr. årligt fra 2020 og frem.

Samtidig lægger regeringen med reformen op til, at lærerne på erhvervsskolerne skal anvende en større del af deres arbejdstid sammen med eleverne. Det kan muliggøre et undervisningstimeløft, som er nødvendigt for at skabe et udfordrende og udviklende læringsmiljø, hvor læreren i videre omfang end i dag tilbringer tid sammen med den enkelte elev.

Der er med reformen ikke behov for at justere arbejdsgiverbidraget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), og den udvikling i bidraget, som blev forudsat i aftale om "Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti" (november 2012).

Kilde: Faglært til fremtiden - bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser