Praktiksøgende elever lider ukendt skæbne
PRAKTIK: Selv om størstedelen af de praktikpladssøgende elever forlader praktik-køen inden for tre måneder, er der stor uvished om, hvor mange af dem ender. Stort problem, lyder det fra erhvervsskolerne og eleverne.
Per Bang Thomsen
JournalistDet kommer bag på mig, at vores manglende viden om de praktikpladssøgende er så omfattende. Hvis vi skal have en fornuftig og nuanceret praktikplads-debat, bliver vi nødt til at være skarpere på, hvem der står i køen, og hvor de bevæger sig hen.
Lars Kunov
Direktør i Danske Erhvervsskoler - Lederne
Hvad sker der egentlig med de tusindvis af elever på erhvervsuddannelserne, som er på jagt efter en praktikplads i en virksomhed?
Det er et spørgsmål, Undervisningsministeriet ikke kan give noget entydigt svar på.
Ifølge et nyt paragraf 20-svar fra undervisningsminister Christine Antorini (S) er der stor forskel på, hvor lang tid eleverne befinder sig i praktikpladskøen - og hvor de efterfølgende ender.