R: Gymnasierne skal ikke tilbage til fortiden

Af Lotte Rod (R)
Undervisningsordfører

For ti år siden lavede Folketinget en stor gymnasiereform, som vendte op og ned på mange ting: Opdelingen i matematisk og sproglig linje blev erstattet af studieretninger. Eleverne skulle ikke længere kun terpe viden inden for bestemte fag, men i højere grad blive i stand til at sætte denne viden i spil på tværs af fag. Og samfundsfag til alle skulle ruste eleverne til at være aktive samfundsborgere.

Spørger man i dag, hvordan det så er gået med gymnasiereformen, får man forskellige svar.

Man må understøtte udviklingen
Nogle gymnasielærere har brugt meget energi på at udvikle. Det kræver noget at tænke undervisningen på en ny måde og få de flerfaglige forløb til at give mening for eleverne. For andre har det været svært at vænne sig til det. Og nogle lærere siger stadig her ti år efter, at det er et problem, at ”deres” timer bliver taget fra dem til det flerfaglige.

Som politiker kan man reagere på to måder. Man kan stå fast på retningen og understøtte udviklingen mod, at alle elever oplever meningsfulde flerfaglige forløb. Eller man kan bruge de steder, hvor det ikke fungerer særlig godt, til at sige: ”Det virker ikke; lad os afskaffe det.”

Jeg tror på det første. Jeg er overbevist om, at retningen er rigtig, når vi ser på verden omkring os. Reformen sigtede mod at klæde eleverne bedre på til en verden og et uddannelsessystem, som kræver, at man kan omstille sig, anvende viden og forholde sig kritisk – også når man præsenteres for nye problemstillinger, man ikke er blevet undervist i. Vi skal som politikere gå forrest ved at vise retningen og stå ved, at det tager tid og kræver en stor indsats på gymnasierne at gøre tingene anderledes.

Styrkelse af studieretninger
Sådan er det desværre ikke alle politikere, der har det. Flere af de borgerlige undervisningsordførere har været ude og talt for at rulle gymnasiereformen tilbage. Og dermed smide de seneste ti års udvikling væk.

Vi skal understøtte, at vi bliver ved med at rykke i den rigtige retning i stedet for at sende et signal til gymnasierne om, at de seneste ti års udviklingsarbejde har været spild af tid.

Lotte Rod (R)
Undervisningsordfører

Jeg vil hellere være med til at diskutere, hvordan vi kan gøre tingene bedre inden for rammen. Jeg vil gerne være med til at kigge på at styrke studieretningerne, så sammenhængen mellem fagene bliver endnu mere meningsfuld og dermed motiverende for eleverne.

Jeg tror også, at vi med fordel kan skrive ind i hvert fag, hvilke kompetencer det bidrager med til flerfagligheden. Og vi kan udvikle eksamensformer, som samtidig med at måle den gamle faglighed også måler de nye ting, vi tror på, eleverne fremover skal kunne på de videregående uddannelser og i job.

Vi skal tænke fremad
Vi skal tænke fremad i stedet for at rulle tilbage. Det er skidt for skoleudviklingen, hvis politikerne ikke spørger sig selv, om det er loven eller implementeringen, det handler om. Vi skal understøtte, at vi bliver ved med at rykke i den rigtige retning i stedet for at sende et signal til gymnasierne om, at de seneste ti års udviklingsarbejde har været spild af tid.

Ellers risikerer vi, at alle dem, der ser stor mening i reformen og har knoklet for at få den gjort til virkelighed, taber pusten.

Vi skal belønne dem, der driver udviklingen. Det fortjener de. Og det fortjener gymnasieeleverne, som faktisk har brug for at være rustede til fremtiden. Det handler om mennesker.