S finder ny ordfører for trivsel
Socialdemokratiet har skiftet ud på ordførerposten for trivsel. Matilde Powers (S) overtager ordførerskabet fra Frederik Vad (S), som er ny udlændinge- og integrationsordfører.
Signe Løntoft
RedaktørMatilde Powers (S) er ny ordfører for trivsel. Powers blev valgt ind i Folketinget i 2022 og blev i første omgang tildelt ordførerskabet for forebyggelse, som hun beholder.
Matilde Powers er uddannet sygeplejerske og valgt i Nordsjællands Storkreds.
Børn og unges trivsel fyldte i valgkampen, og i sommer nedsatte regeringen en trivselskommission, som indtil julen 2024 løbende skal komme med anbefalinger for de gode børne- og ungeliv.